Sød kortærmet bluse eller T-shirt i 3 størrelser. Den strikkes rundt fra halskanten og ned. Her er brugt farveskiftegarn, men den er også fin ensfarvet. Her strikket i bomuld/akryl på pinde 4½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½
Størrelser
XS/M (L/XL, 2/3 XL).
Mål
Overvidde
XS/M: 103 cm.
L/XL: 119½ cm.
2/3 XL: 134½ cm.
Materialer
Garn
Caron Angel Cakes (60 % bomuld, 40 % akryl; 485 m/250 g); farve: Ice Teal; 2 (3, 3) ngl.
(O.a.: Garnet laves ikke mere. Kan erstattes af andet med samme løbelængde.)
• Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Taormina.
NB: Det foreslåede garn er alpaka og kunststof.
Strikkepinde
Strømpepinde 4½ mm, 4 stk.
Rundpind 4½ mm, 70 cm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.
Tilbehør
Stoppenål.
Strikkefasthed
20 m/26 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Forkortelser
1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.
Sådan gør du
Halskant
- Slå 100 (104-108) m op med strømpepinde. Fordel dem på 3 p. Sæt en markør og strik rundt herfra.
- Omg 1 (rets): *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Gent denne ribomg yderligere 3 gange.
Forts således:
Str XS/M og 2XL/3XL
- Omg 1: *5 (3) r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 120 (144) m.
Str L/XL
- Omg 1: 6 r, *1 ud, 4 r*. Gent fra * til *til de sidste 2 m, 2 r = 128 m.
Alle str
Bemærk: Skift til rundpind, når det bliver nødvendigt.
- Strik 7 (7-6) omg.
- Næste omg: *4 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 150 (160-180) m.
- Strik 7 (7-6) omg ret.
- Næste omg: *5 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 180 (192-216) m.
- Strik 7 (7-6) omg ret.
- Næste omg: *6 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 210 (224-252) m.
- Strik 7 (7-6) omg ret.
- Næste omg: *7 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 240 (256-288) m.
- Strik 7 (7-6) omg ret.
- Næste omg: *8 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 270 (288-324) m.
- Strik 7 (7-6) omg ret.
- Næste omg: *9 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 300 (320-360) m.
- Strik 7 (7-6) omg ret.
- Næste omg: *10 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = 330 (352-396) m.
- Strik 4 (7-6) omg ret.
Str L/XL og 2/3XL
- Næste omg: *11 r, 1 ud*. Gent fra * til * omg ud = (384-432) m.
- Strik (2-5) omg ret.
Alle str
- Næste omg (Opdeling til ærmegab): *95 (112-126) r. Sæt de næste 70 (80-90) m på en garnrest. Slå 6 m op*. Gent fra * til * endnu en gang = 202 (236-264) m.
- Strik rundt uden udtagninger, til arb måler 35½ cm fra opdelingen.
- Næste 6 omg: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Luk løst af i rib.
Rib i ærmegabet
- Fordel de 70 (80-90) ærmegabsmasker på 3 strømpepinde, strik 6 m op i ærmegabet.
- Sæt en markør og strik rundt = 76 (86, 96) m.
- Strik 4 omg rib 1 r, 1 vr. Luk løst af i rib.
Færdiggørelse
- Hæft alle løse ender.
Om designeren
© 2018 Yarnspirations. Original titel Top Down Knit Tee. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Yarnspirations.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.