...
Hjem » Strikkeopskrifter » Halsvarmer i fair isle

Halsvarmer i fair isle

Halsvarmer i mønsterstrik med ribkanter i begge ender. Den er her i 2 farver, men kan strikkes i flere. Fint og nemt diagram til mønstret. Her strikket i 100 % alpaca på pinde 4½ og 5 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½-5

Af Agnieszka Dzikiewicz-Krawczyk

Denne bløde og varme halsvarmer er i mønsterstrik (fair isle). I hvert panel gentages mønstret for hver 2, 4 eller 6 m, hvilket gør det let at huske hver omgangs rytme. Der er ikke mere end 3 m i samme farve ved siden af hinanden, så der er ingen lange tråde på bagsiden.
Godt begynderprojekt i mønsterstrik.

Størrelse

One size.

Mål

Omkreds: 57 cm.
Højde: 25 cm.

Materialer

Garn

Gabo Wool Baby Alpaca (100 % alpaca; 112 m/50 g); 2 ngl.
Alternativt DK/worsted yarn (ca. 100-110 m/50 g), fx Drops Puna, Karisma, Lima, Merino Extra Fine.
Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Puna

Strikkepinde

Rundpind 5 mm og 4½ mm, 60 cm

Tilbehør

Maskemarkør.

Strikkefasthed

21 m x 25 omg = 10 x 10 cm til mønsterstrik på pinde 5 strikket rundt efter blokning i våd tilstand.
Husk ikke at stramme trådene bagpå for meget.

Hvis din strikkefasthed er mindre eller større, skal du justere pindestørrelsen eller ændre antallet af masker og omgange.
Maskeantallet skal være deleligt med 12.

Teknikker

Drejet opslagTysk opslag eller norsk opslag.
Tofarvet fair isle: Se her.

Forkortelser

1 ud venstre: Saml lænken op ml de 2 masker med venstre p forfra og strik denne maske drejet ret = 1 m taget ud.
B: Baggrundsfarve.
K: Kontrastfarve.

Diagram

Den røde streg markerer de gentagne m for hver del af mønstret.

Mønster

Mønstret består af forskellige paneler. Hvert panel indeholder sekvenser på 2, 4 eller 6 m. Tilsammen udgør de en gentagelse på 12 m.
Alle m med K strikkes rundt.
Diagrammet læses nedefra, fra højre mod venstre.

Varianter



Her er forslag til andre måder at strikke mønstret på.

© madenamg

Sådan gør du

  • Slå 108 m + 1 op med G på pinde 4½ mm. Du kan bruge et drejet opslag for at gøre det mere elastisk.
  • Strik rundt herfra og sørg for, at maskerne ikke er drejet.
  • Sæt første m tilbage på den anden p og træk den sidste m over.
  • Sæt en markør for omgangsstart.
  • Strik 6 omg rib med G: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Start B og mønster i glatstrikning iflg diagram.
  • På første omg slår du 12 m op jævnt fordelt med 1 ud venstre (hver 9. m) = 120 m i alt.
  • For at undgå spring i overgangen ml omg, tager du på 2. omg den første m løst af som vr uden at strikke den.

I mønsterstrik strikkes omg med 2 farver på pind 5 mm og omg kun i B på pind 4½ mm.

  • Når du er færdig med mønstret, bryder du B.
  • Strik videre i G  på pind 4½ mm:
  • Omg 1: *8 r, 2 r sm*. Gent fra * til * yderligere 11 gange = 108 m.
  • Omg 2-7: *2 r, 2 vr*. Gent fra * til * omg ud.
  • Luk af i rib.

Færdiggørelse

  • Hæft de løse ender på vrangs.
  • Læg halsvarmeren i lunkent vand med lidt uldvask.
  • © Drumdee10

    Tryk derefter overskydende vand ud, men vrid ikke.
  • Rul den i et håndklæde.
  • Læg den fladt og træk den i facon.
  • Lad den tørre.

Om designeren

© 2022 Agnieszka Dzikiewicz-Krawczyk. Original titel Fair Enough Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Agnieszka.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar