...
Hjem » Strikkeopskrifter » Optisk tæppe

Optisk tæppe

Tæppe af firkanter, der strikkes sammen undervejs. Ikke svært, men tidskrævende. Her i et blandingsgarn af uld, alpaca og hør, men ethvert garn kan bruges. Pinde 4½ mm. 
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 4½ 

Optic 2 Af Purl Soho

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Optic Blanket. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)

Hver firkant strikkes på rundpind udefra og ind mod centrum ved at tage ind med dobbelte indtagninger på midten. For at begynde på en ny firkant, samles der masker op langs de tilstødende firkanter, hvilket gør, at du slipper for bagefter at skulle sy det hele sammen!

Størrelse

Ca. 120 cm bredt og 140 cm langt.

Materialer

Garn

Garn A: Purl Soho’s Flax Down, 43 % baby alpaca, 42 % ekstrafin merinould, 15 % hør; 9 ngl i farven Kettle Black og 7 ngl i farven Heirloom White.

Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Easy Care Big

Strikkepinde

  • Rundpind 4½ mm, 40 cm.
  • Strømpepinde str 4½ mm.

Tilbehør

  • 4 oplukkelige maskeholdere, hvoraf den ene skiller sig ud fra de andre.
  • Stoppenål.

StrikkefasthedOptic 5

20 m = 10 cm i retstrikning.

Forkortelser

G: Grundfarve
K: Kontrastfarve
Tag 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over: Tag 2 m løst af samlet med garnet bagved, 1 r, træk de løse masker over den strikkede maske [dobbelt indtagning].

Sådan gør du

Firkant 1

Slå 164 m op på rundpinden med G.
Begynd at strikke rundt. Pas på ikke at dreje maskerne. NB: Sæt IKKE en markør, hvor du starter.

  • Omg 1: Med G: *40 r, tag 1 løst af som vr, sæt den oplukkelige markør på den løse m (ikke på pinden)* x 4. Brug den afvigende markør til sidst. Det er enden af omg.
  • Omg 2: Med K: *Strik ret til den næste markør, tag den markerede m løst af som vr med garnet bagved* x 4.
  • Omg 3: Med K: *Strik vr til den næste markør, tag den markerede m løst af som vr med garnet bagved* x 4.
  • Omg 4: Med G: *Strik ret til 1 m før næste markør, fjern markør, tag 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, sæt markør på den sidste m x 4 = 8 m taget ind.
  • Omg 5: Med G: *Strik vr til 1 m før næste markør, fjern markør, tag 2 løst af, 1 r, træk de løse m over, sæt markør på den sidste m* x 4 = 8 m taget ind.

Gent omg 2-5 yderligere 8 gange. Skift til strømpep, når det er nødvendigt = 20 m.
Strik omg 2-4 endnu en gang = 12 m.

  • Sidste omg: Med G: *Tag 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over* x 4. Fjern maskeholdere undervejs = 4 m.
optisk-firkant1
Firkant 1.

Bryd garnet med en ende på 15 cm. Med stoppenålen trækker du enden gennem de sidste 4 m. Hæft enden på den anden side. 
Firkant 1 er færdig!

Firkant 2

optisk-firkant2
Firkant 2.

Med G: Slå 123 m op på rundpind. Med rets af både dette opslag og firkant 1 vendt mod dig samler du med venstre side af pinden 41 m op som vr langs en af firkant 1's sider = 164 m. 
Strik rundt herfra – pas på ikke at dreje maskerne.
Start med omg 1 og gent vejledningen til firkant 1. Nu er firkant 2 færdig.

Firkant 3-7

Firkanterne strikkes i numerisk orden, som det ses af diagrammet.
Firkanterne strikkes i numerisk orden, som det ses af diagrammet.

Strik en række på 7 firkanter. Forts herfra med at slå 123 m op og samle 41 m op langs den øverste kant af hver af de allerede strikkede firkanter (brug altid G til dette). Strik alle firkanter som firkant 1, til du er færdig med alle 7.

Firkant 8-14

Firkant 8-14.
Firkant 8-14.

Firkant 8: Forts som ovenfor, men saml de 41 m op langs venstre side af firkant 7 i stedet for toppen.
Vend de færdige firkanter således, at de har rets opad, og firkant 1-7 er til venstre.

Firkant 9

Slå 82 m op på rundpinden. Vend rets mod dig selv og saml med venstre ende af pinden 41 m op som vr langs med toppen af firkant 8 og derefter 41 m som vr langs den højre side af firkant 6 = 164 m.

Strik rundt herfra – pas på ikke at dreje maskerne.
Start med omg 1 og gent firkant 1. Firkant 9 er nu færdig.

Firkant 10-14

Strikkes ligesom firkant 9: Slå 82 m op og saml 41 m op fra toppen og højre side af alle de forudgående firkanter.

Firkant 15-16

optisk-firkant-15-16
Firkant 15-16.

Vend de færdige firkanter med rets opad og firkant 1-7 igen til højre. Slå 123 m op, saml 41 m op fra venstre side af firkant 14 og lav firkant 15 som beskrevet ovenfor.

Til firkant 16 slår du 82 m op, samler 41 m op fra venstre side af firkant 13 og derefter 41 m op som vr fra toppen af firkant 15. Lav firkanten som beskrevet ovenfor. Firkant 16 er færdig. 

Forts med at strikke resten af firkanterne på samme måde og følg diagrammet.

FærdiggørelseOptic 4

Med G: Sy med stoppenålen de små huller, der måske er opstået, hvor firkanterne støder sammen.
Hæft alle ender og blok tæppet, hvis du ønsker det.

Video om dette tæppe.
Tips til farveskifte her: Stripes in the Round Tutorial.
Hjælp til opsamling af masker her: Picking Up Stitches Tutorial.

Om designeren

© 2016 Purl Soho. Original titel Optic Blanket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

20 kommentarer til “Optisk tæppe”

  1. Super lækkert tæppe. og en meget overskuelig opskrift. jeg undrer mig lidt i mønsteret, der står:
    Sidste omg: Med A: *Tag 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over* x 4. Fjern maskeholdere undervejs = 4 m.
    Hvad er A? jeg satser på at det er en fejl, men det kunne jo være noget jeg har overset.

    Svar
  2. Fantastisk flot tæppe 😃
    Og jeg er meget taknemmelig for, at du oversætter engelske opskrifter, da jeg ellers ikke ville kunne strikke disse smukke ting.

    Svar
  3. Tak for opskriften.
    uploader lige et billede af hvordan det blev med 40 m i kanten…
    For firkanterne er ikke lige så store som på billedet

    Svar
    • Jeg anbefaler ikke specifikt garn. Se på løbelængde, strikkefasthed og pindestørrelse og find noget tilsvarende. Spørg evt. i en garnbutik. Mh Marianne

      Svar
  4. Hej Marianne,
    Er nu startet på det flotte tæppe. Men hvis jeg slår op med grundfarven og derefter strikker første omgang med grundfarven ( med masker der bliver taget løst af) og derefter skifter til kontrast farve på 3 pind – bliver kanten med grundfarve bred – ca 1 cm og sådan ser det ikke up på fotoet.
    På forhånd tak!.
    Vibeke

    Svar
    • Vi skriver tydeligt på strikkeglad.dk, at vi ikke giver opskriftsupport. Jeg har ikke selv strikket tæppet, kun oversat opskriften.
      Du har 2 muligheder:
      1. Skriv til Purl Soho – de er flinke til at svare.
      2. Skriv dit spørgsmål i Strikkeglads venner på Facebook. Der er mange, der har strikket tæppet.

      Held og lykke
      Marianne

      Svar
  5. Hej, når man skal til at strikke 2 firkant slår man 123 masker op og samler så 41 masker op på firkant 1 fra Venstre til højre og starter omgangen så i højre hjørne på firkant 1. Håber det giver mening 🤗 Ligger der en video et sted man se det.

    Svar
    • Er det en oplysning eller et spørgsmål? Nej, jeg kender ikke til nogen video, desværre. Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar