...
Hjem » Strikkeopskrifter » Regnbuelarve

Regnbuelarve

Sød, sjov og farvestrålende kålorm, som børnene vil elske. Du kan selvfølgelig selv lave om på farverne, hvis du ønsker det. Her er den strikket i 100 % akryl (lettest at vaske) på pinde 3 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3

Af Amanda Berry

Størrelse

One size: 29 cm lang.

Materialer

Garn

Deramores Studio Baby Soft DK (100 % akryl; 329 m/100 g).
Du skal kun bruge nogle få gram af hver af følgende farver:
Snow (hvid); Lollipop (lyserød); Sunset (orange); Sunshine (gul); Kiwi (grøn); Mint (lyseblå); Waves (mørkeblå).

Anbefalet garn (Rito.dk): Järbo Minibomull Garnpakker
Det foreslåede garn er bomuld.

Strikkepinde

Jumperpinde 3 mm, mindst 20 cm lange.

Tilbehør

Stoppenål.
Fyld.
2 sorte perler til øjne, 5 mm.
Sort broderitråd.
Små, runde lyserøde og hvide filtstykker.
Lim eller lyserød bomuldstråd.

Strikkefasthed

24 m/30 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pinde 3 mm.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste lænke af m = 1 m taget ud.

Teknik

Aflukning: Bryd garnet med en ende på mindst 30 cm. Tråd stoppenålen med enden og træk den gennem de resterende m på pinden. Træk maskerne af pinden med garnet og stram det godt. Hæft det.
Strik frem og tilbage: Kålormen strikkes i et stykke frem og tilbage på lige strikkepinde.

Sådan gør du

  • Slå 10 m op i mørkeblåt garn.
  • P 1 (vrangs): Vrang.
  • P 2 (rets): 1 r, (1 ud) x 8, 1 r = 18 m.
  • P 3-7: Strik 5 p i glatstrikning. Start og slut med en vrangp.
  • Bryd det mørkeblå garn.
  • Strik p 8-91 i glatstrikning. Start med en retp og slut med en vrangp.
  • Strik striber på 6 p i hver sin farve i følgende rækkefølge:
    • P 8-13: Lyseblå.
    • P 14-19: Grøn.
    • P 20-25: Gul.
    • P 26-31: Orange.
    • P 32-37: Lyserød.
    • P 38-43: Hvid.
    • P 44-49: Lyseblå.
    • P 50-55: Mørkeblå.
    • P 56-61: Grøn.
    • P 62-67: Gul.
    • P 68-73: Orange.
    • P 74-79: Lyserød.
    • P 80-85: Hvid.
    • P 86-91: Lyseblå.
    • Bryd det lyseblå garn og strik hovedet i grønt.
  • P 92: Ret.
  • P 93: Vrang.
  • P 94: 1 r, (1 ud, 1 r) x 8, 1 r = 26 m.
  • P 95: Vrang.
  • P 96: 1 r, (1 ud, 5 r) x 4, 1 r = 30 m.
  • P 97-103: Start og slut med en vrangp og strik 7 p i glatstrikning.
  • P 104: 1 r, (1 r sm, 1 r) x 7, 1 r = 23 m.
  • P 105: Vrang.
  • P 106: 1 r, (1 r sm, 1 r) x 7, 1 r = 16 m.
  • P 107: Vrang.
  • P 108: 1 r, (1 r sm) x 7, 1 r = 9 m.
  • Træk garnet igennem de sidste m, stram det og hæft det.

Følehorn

  • Slå 4 m op med grønt garn.
  • P 1-5: Strik 5 p i glatstrikning. Start og slut med en vrangp.
  • P 6: 1 r, (1 ud, 1 ud, 1 r = 6 m.
  • P 7: Vrang.
  • Træk garnet gennem maskerne, stram det og hæft det.

Lav endnu et følehorn magen til.

Færdiggørelse

  • Sy sømmene med madrassting.
  • Start i aflukningsenden forrest på hovedet, sy sidekanterne sammen og fyld samtidig kålormen. Sørg for, at sømmen går langs undersiden af kroppen.
  • Rul kålormen som én kagerulle og sørg for, at fyldet bliver jævnt fordelt.
  • Stram til sidst opslagsmaskerne i den nederste ende.
  • Ved hvert farveskift klipper du et stykke garn i samme farve på 20 cm, tråder stoppenålen med det og syr risting rundt om kroppen i farveskiftepinden. Stram garnenderne, så du får en fordybning mellem farverne. Bind til sidst knuder og skjul enderne i kroppen.
  • Til følehornene bruger du aflukningsenderne og syr sidekanterne sammen. Hæft opslagsenden i toppen af hovedet.
  • Klip 2 cirkler på 11 mm i diameter i hvidt filt til øjne og lim eller sy dem fast på hovedet. Med sort broderitråd syr du perler i disse cirkler foran følehornene.
  • Brug igen den sorte tråd og sy en smilende mund foran på hovedet.
  • Klip 2 cirkler i lyserødt filt på 8 mm til kinderne. Lim eller sy dem på siden af hovedet over mundens ender.

Om designeren

© 2020 Amanda Berry. Original titel Rainbow Caterpillar. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Amanda.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar