Brioche er patentstrikning i to eller flere farver. Stephen West har i de senere år skrevet en del opskrifter med denne form for strikning – denne er gratis og en af de første, han lavede. Det er lidt tids- og koncentrationskrævende, men når man har fattet systemet, er det ikke svært. Her er brugt et hav af forskellige garntyper, men mindre kan selvfølgelig gøre det. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5
Tag ni 100 g-nøgler af halvtykt garn (worsted weight) og slå masker op til et ekstravagant og elastisk eventyr med brioche! Dette tørklæde er strikket i tofarvet garn, og de hyppige farveskift gør, at du ikke kan holde op med at strikke, før det er langt nok. Den konstante rytme i brioche er beroligende for sjælen. Brug flere eller færre farver, hvis du har lyst.
Størrelse
One size.
Mål
Længde: 249 cm.
Bredde: 23 cm.
Materialer
Garn
Worsted weight (halvtykt garn). Hvis du gerne vil bruge tyndere garn, så prøv at bruge flere slags sammen, så du får et tykkere garn med flere tråde. Det viste eksempel er strikket i DK weight sammen med laceweight mohair i to af de ni farver. Tofarvet patent strikkes med to farver på samme p, så hvis du vælger et lige antal farver, vil halvdelen af dem træde frem på den ene side og halvdelen på den anden side. Det viste eksempel har 9 farver (et ulige antal), så når de 9 farver gentages, vil blokke af alle farverne træde frem på begge sider. Jeg foretrækker at lave det med et ulige antal.
Garnforbrug: Ca. 988 m i alt, 110 m hver af 9 farver. Vist i:
- Malabrigo Arroyo (23 tråde)e (100 % merinould; 306 m pr. 100 g); farve: Glitter.
- De Rerum Natura Gilliat (100 % fransk merinould; 247 m pr. 100 g); farver: Sel, Aster, Genet.
- Lorna’s Laces Haymarket (100 % Bluefaced Leicester-uld (197 m pr. 100 g); farve: Oh So Fresh.
- Malabrigo Rios (100 % Superwash-uld; 192 m pr. 100 g); farve: Black.
- Schoppel Wolle Alpaka Queen (50 % uld, 50 % alpaca; 200 m pr. 100 g); farve: 9220.
- Orkney Angora St. Magnus D.K. (50 % lambswool, 50 % angora; 199 m pr. 50 g). Farve: Ultramarine; sammen med Isager Silk Mohair (70 % mohair, 30 % silk; 210 m pr. 50 g); farve: 47.
- Fibre Company Savannah (50 % uld, 20 % bomuld, 15 % hør, 15 % soja; 146 m pr. 50 g). Farve: Sycamore; sammen med Rowan Kidsilk Haze (70 % mohair, 30 % silk; 210 m pr. 25 g); farve: Mud.
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Karisma eller
• Anbefalet garn (Rito.dk): Hjertegarn Ragg Strømpegarn
Strikkepinde
5 mm rundpinde, 60 cm.
Stoppenål.
Strikkefasthed
20 m/20 p = 10 x 10 cm i tofarvet brioche.
Forkortelser
- brr: Brioche-ret. Den maske, der blev taget løst af på forrige p, strikkes ret sm m omslaget.
- brvr: Brioche-vrang. Den maske, der blev taget løst af på forrige p, strikkes vr sm m omslaget.
- sl1yo (tag 1 løst af, slå om):
Efter en ret eller brioche-ret: Før garnet under pinden til forsiden, tag den næste m løst af som vrang, før så garnet over pinden og den løse m til bagsiden, så den er på plads til den følgende m.
Efter en vrang eller brioche-vrang: Garnet er allerede på forsiden, tag den næste m løst af som vrang, før så garnet over pinden og den løse m til forsiden under pinden, så den er på plads til den følgende m.
Bemærk
I tofarvet brioche strikkes der to p for hver p, der kan ses på forsiden. Den første p strikkes i den første farve og den næste i den anden farve. Disse 2 p gentages.
Tæl kun de p, du kan se i de retstrikkede søjler, dvs. at 2 strikkede p = 1 talt p.
Når du lægger strikketøjet fra dig og glemmer, hvilken farve du lige brugte, og hvilken du skal bruge nu, så se på omslagenes farve i den p, du lige har strikket. Det er den sidste farve, du har brugt.
Dette tørklæde har en mørk farve og en lys farve i opskriften, fordi det gør det lettere at beskrive, men det kan du bare gøre, som du vil.
Sådan gør du
Slå 45 m løst op med tofarvet opslag: Bind de to farver sm (fjern knuden efter et par p). Bind et slipstik i den mørke farve og sæt det over på den venstre p.
- Trin 1: Sæt den nye, strikkede m på venstre p ved at tage den løst af som ret. Gent fra trin 2, til der er slået 45 m op. Den første og sidste m skal være mørk.
- Trin 2: Træk den mørke farve frem bagfra og strik ind i hullet ml de sidste 2 m på venstre p med det mørke garn (som ved kabelopslag).
- Trin 3: Strik ind i det mørke slipstik med det lyse garn, men lad masken blive på venstre p. Sæt den nye m på den venstre p ved at tage den løst af som ret.
- Startp 1, mørk side, mørk farve: (1 r, sl1yo) til den sidste m, 1 r. Vend ikke, men træk maskerne hen i den anden ende for at kunne strikke sm p med den anden farve.
- Startp 1, mørk side, lys farve: Det lyse garn hænger bagved, tag 1 løst af, garn foran arb, (1 brioche-vrang, sl1yo) til de sidste 2 m, 1 brioche-ret, lad det lyse garn hænge ned foran, tag den sidste m løst af. Vend.
- Startp 2, lys side, mørk farve: 1 vr, sl1yo, (1 brioche-ret, sl1yo) til den sidste m, 1 vr. Vend ikke, men træk maskerne hen i den anden ende for at kunne strikke sm p med den anden farve.
- Startp 2, lys side, lys farve: Det lyse garn hænger på bagsiden, tag 1 løst af, (1 brioche-ret, sl1yo) til de sidste 2 m, 1 brioche-ret, lad det lyse garn hænge på bagsiden, tag den sidste drop LC t. Vend.
- P 1, mørk side, mørk farve: 1 r, sl1yo, (1 brioche-ret, sl1yo) til den sidste m, 1 r. Vend ikke, men træk maskerne hen i den anden ende for at kunne strikke sm p med den anden farve.
- P 1, mørk side, lys farve: Det lyse garn hænger på forsiden, tag 1 løst af, (1 brioche-ret, sl1yo) til de sidste 2 m, 1 brioche-ret, lad det lyse garn hænge ned på forsiden, tag den sidste m løst af. Vend.
- P 2, lys side, mørk farve: 1 vr, sl1yo, (1 brioche-ret, sl1yo) til den sidste m, 1 vr. Vend ikke, men træk maskerne hen i den anden ende for at kunne strikke sm p med den anden farve.
- P 2, lys side, lys farve: Det lyse garn hænger på bagsiden, tag 1 løst af, (1 brioche-ret, sl1yo) til de sidste 2 m, 1 brioche-ret, lad det lyse garn hænge på bagsiden, tag den sidste m løst af. Vend.
- Gent p 1-2 (mørk og lys side) yderligere 4 gange. Du skal nu kunne tælle 12 retsøjlemasker på begge sider. Bryd det mørke garn og erstat det med næste farve i din rækkefølge.
- Gent p 1-2 yderligere 6 gange (12 retsøjlemasker i den seneste farve). Bryd det lyse garn og erstat det med den næste farve i din rækkefølge.
- Forts med at gent p 1-2 yderligere 6 gange og start så en ny farve.
Når du kan se 24 retstrikkede søjlemasker, er det tid til at starte en ny farve. Den første mørke farve er kun på 12 rækker, men alle andre farver er på 24.
Strik, til tørklædet måler ca. 249 cm eller har den længde, du ønsker.
Færdiggørelse
Luk af for alle m med den tofarvede aflukningsmetode, når begge farver er i samme ende af strikketøjet. Hæft alle ender.
Tofarvet aflukning
Strik alle m med den modsatte farve, så de aflukkede m passer til søjlerne. Husk at lukke løst af.
Fx: Strik en søjle i mørk farve med den lyse farve, strik så den følgende m med den mørke farve, luk løst af for 1 m, strik den følgende m med den lyse farve, luk løst af for 1 m, strik den følgende m med den mørke farve, luk løst af for 1 m osv.
Garnstudio har en instruktionsvideo til tofarvet patent.
Om designeren
© 2013 Stephen West. Original titel Bundled in Brioche. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Stephen.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.