| Stort vaffelmønstret tørklæde, der minder om vokstavler (bikager). Det er utrolig nemt at strikke. Det er også nemt at gøre det smallere og kortere/længere. Her i uld, alpaca og hør på pinde 2½ og 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½, 3, 3½

(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Mini Honeycomb Scarf . It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)
Tørklædet strikkes i et fint, snoet mønster over 2 masker, her i et blandingsgarn af uld, alpaca og hør. Du skal bruge 3 ngl a 100 g på pinde 2½ og 3½ mm.
Størrelse
Bredde: 33 cm.
Længde: 170 cm.
Materialer
Garn
Purl Soho Linen Quill (50 % højlandsuld, 35 % alpaca, 15 % hør; 401 m/100 g); garnforbrug ca. 1.200 m; farve: Lychee Pink; 3 ngl.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Pr. 1. juli er Strikkeglad overtaget af Rasende Kreativ, som består af Sara og Katrine.
Det er vores hjerteblod, at siden her skal blive ved med at være gratis for dig at bruge. Men gratis for dig betyder desværre ikke gratis for os at drive.
Hvis du er glad for vores arbejde med at finde garn-alternativer og vil hjælpe os med at holde serverne kørende, kan du støtte os ved at besøge vores webshop på www.rasendekreativ.dk. Se, om der er noget i shoppen, du kan blive fristet af – på den måde får du noget lækkert med hjem, og vi kan holde gang i strikkemaskineriet her på siden. Tusind tak for din støtte!
Strikkepinde
Rundpind eller jumperpinde 2½ mm.
Rundpind eller jumperpinde 3 eller 3½ mm.
Tilbehør
Snoningspind.
Strikkefasthed
40 m/48 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på de tynde pinde.
40 m/40 p = 10 x 10 cm i mønster på de tykke pinde.
Forkortelser
K2B: Kryds 2 bagved: Sæt 1 m på snoningsp og hold den bag arb, 1 r, derefter 1 r fra snoningsp.
K2F: Kryds 2 foran: Sæt 1 m på snoningsp og hold den foran arb, 1 r, derefter 1 r fra snoningsp.
Sådan gør du
Mønstret er deleligt med 4 m + 2.
Glatstrikning
- Slå 130 m op på de tynde pinde.
-
© kerstinmaria
P 1 (vrangs): 1 r, vr til sidste m, 1 r. - P 2 (rets): Ret.
- Gent p 1-2 yderligere 2 gange.
Vaffelmønster
Skift til de tykke p.
- P 1 (vrangs): 1 r, vr til sidste m, 1 r.
- P 2 (rets): 1 r, *K2B, K2F*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- P 3: 1 r, vr til sidste m, 1 r.
- P 4: 1 r, *K2F, K2B*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- Gent p 1-4, til arb måler ca. 168 cm fra opslaget. Slut med p 4.
- Gent p 1.
Glatstrikning
Skift til de tynde p.
- P 1 (rets): Ret.
- P 2 (vrangs): 1 r, vr til sidste m, 1 r.
- Gent p 1-2 yderligere 2 gange.
- Luk af som ret.

Færdiggørelse
Hæft alle løse ender.
Om designeren
© 2016 Purl Soho. Original titel Mini Honeycomb Scarf. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.

