...
Hjem » Strikkeopskrifter » Aya vest

Aya vest

Meget nem og moderne vest. Lynhurtig at strikke. Det er en meget kort version, som kan gøres længere efter behag. Kanterne sys ind på indersiden. Her er den strikket i bomuld/uld på pinde 8 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 8

Af Helena Mertens

Begyndervenlig opskrift på en trendy vest strikket på tykke pinde. Den er her meget kort, men kan gøres længere.
Forstykke og ryg strikkes frem og tilbage og sys bagefter sammen.

Mål

Bredde: 44 cm.
Længde: 40 cm.

Materialer

Garn

Katia Concept Cotton-Merino (70 % bomuld, 30 % uld; 105 m/50 g); farve 101 (lys beige); strikkes med dobbelt garn; 6 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Infinity Hearts Lily.

Strikkepinde

Rundpind 8 mm.

Tilbehør

Hæklenål.

Strikkefasthed

10 m/10 p = 10 x 10 cm.

Sådan gør du

Ryg

  • Slå 46 m op med 2 tråde garn og strik 1 p vr.
  • Næste p (rets): Strik 4 m i glatstrikning, 38 m i rib 1 r, 1 vr og de sidste 4 m i glatstrikning.
  • Efter 5 cm forts du med at strikke glatstrikning og 2 m i hver side i retstrikning.
  • Efter i alt 13 cm strikker du kun 1 kantm i begge sider og strikker 2 r sm i begge sider før eller efter kantm = 44 m.
  • Efter i alt 22 cm lukker du af for 1 m x 3 i begge sider for at afrunde ærmegabene, og efter yderligere 3 cm for 1 m x 2 i begge sider = 36 m.
  • Når arb måler 36 cm, lukker du af for de midterste 18 m til halskant og forts i glatstrikning med de 2 rygstykker hver for sig, til arb måler 42 cm eller ønsket længde. Sæt så de 9 m til hver skulder på en ekstrap eller holder og læg det til side.

Forstykke

  • Som ryggen bortset fra, at du kun slår 44 m op.
  • Når arb måler 21 cm, starter du med indtagningerne til ærmegabene ved at lukke af for 4 m x 2 i begge sider = 36 m.
  • Når arb måler 33 cm, lukker du af for de midterste 14 og forts med de to halvdele til forstykket hver for sig.
  • Afrund halskanten ved at lukke af for 2 m x 1 i begge sider og forts i glatstrikning, til arb måler 41 cm eller ønsket længde.

Samling

  • Du samler nu de masker op fra ryggen, som du satte på holder.
  • Hold de to stykker med rets vendt mod hinanden og luk af for de 9 m på hver side.
  • Saml så de to sidestykker: Sy forstykke og ryg sm til 9 cm under ærmegabet. Lad det nederste stykke være åbent til slidser i siden.

Halskant

  • Saml 54-60 m op med hæklenålen og strik 9 cm i rib (1 r, 1 vr).
  • Luk løst af for maskerne, fold halskanten ind og sy den fast på indersiden.

Færdiggørelse

  • Til sidst vender du vrangen ud på vesten, folder kantmaskerne i ærmegabene ind og syr dem fast i hånden, så de ikke kan ses på retsiden.

Om designeren 

© 2021 Helena Mertens. Original titel Aya Vest. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Helena.
På YouTube har Helena en blog (på tysk)
.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

4 kommentarer til “Aya vest”

  1. Er ved at strikke Aya vest, mener der er fejl i forstykke t, har 44 m der s tår luk til ærmgab i begge sider for 4 m x 2 i begge sider 36 m tilbage

    Svar
      • Kære Marianne. Det er rigtigt at der er en fejl i oversættelsen, i den originale tyske opskrift står de at man har 28 masker igen. Det er 4 masker i hver side to gange = 16 masker der lukkes af.

        Svar

Skriv en kommentar