Dobbelthue

Velsiddende hue med 2 lag for ekstra varme. Det inderste lag er i glatstrikning, det yderste har et bredt stykke i vævestrik. Huen er her strikket i strømpegarn i 100% merinould på pinde 3 og 3½ mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3, 3½

Af Merri Fromm

Denne hue er strikket i dobbelt vævestrik. Huen strikkes ud i et, og foret stoppes ind i huen bagefter og næstes fast.

Der er brugt et strømpegarn, som findes i mange farver. Vælg 2 kontrastfarver, der sætter kulør på hverdagen.

Størrelser

S (M, L, XL).
Vist i str M på et 60 cm hoved (inkl hår).
Vælg en str, der måler 8-12 cm mindre end hovedet.

Mål

Omkreds: 47 (51, 55, 58) cm.
Højde: 23 (23, 24, 24) cm.
Bemærk: Vælg en str, der er 8-12 cm mindre end hovedet for at
sikre, at huen sidder fast på hovedet.

Materialer

Garn

Camp Color K Fingering (100 % Superwash merino; 174 m/50 g);
(G) Icing on Top (lyserød); 1 (1, 1, 1) ngl.
(K1) Candy Apple (pink); 1 (1, 1, 1) ngl.
(K2) High Femme (rød); 1 (1, 1, 1) ngl.
Der kan bruges mange typer garn i strømpegarntykkelse i uld eller primært uld til denne hue.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Scheepjes Metropolis.

Strikkepinde

Rundpind 3 mm, 40 cm.
Rundpind 3½ mm, 40 cm.
Strømpepinde 3½ mm eller lang rundpind til magic loop.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører.
Garnrest og hæklenål til foreløbigt opslag.
Stoppenål.

Strikkefasthed

26 m/40 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Teknikker

Foreløbigt opslag: Se Strikkeglads Leksikon.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K
: Kontrastfarve.

Mønster

Flerfarvet vævestrik

Omg 1: *1 løst af med garnet foran, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
Omg 2: *1 r, 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * omg ud.

Sådan gør du

Ydre hue

  • Med hæklenålen eller den lille rundpind slår du 120 (130, 140, 150) m op med foreløbigt opslag.
  • Strik alle m ret med G, sæt en markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
  • Strik 4 cm glatstrikning.
  • Skift til den tykke rundpind.
  • Næste omg: Strik 1 omg flerfarvet vævestrik. Sæt K1 til, men bryd ikke G.
  • Næste omg: (K1) Strik 1 omg flerfarvet vævestrik. Sæt K2 til, men bryd ikke G og K1.
  • Næste omg: (K2) Strik 1 omg flerfarvet vævestrik.
  • Forts i flerfarvet vævestrik. Skift farve på hver omg i følgende rækkefølge: G, K1, K2.
  • Strik 5 (5, 6, 6) cm. Slut med hvilken som helst omg.
  • Bryd G og K2. Skift til den tynde pind.
  • Huen strikkes færdig i K1. Strik 9 cm glatstrikning.

Indtagninger

  • Strik 1 omg ret.
  • Omg 1: *8 r, 2 r sm*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 2 og alle lige omg: Ret.
  • Omg 3: *7 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 5: *6 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 7: *5 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 9: *4 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 11: *3 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 13: *2 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 15: *1 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 17: *2 r sm*. Gent fra * til *omg ud = 12 (13, 14, 15) m tilbage efter sidste omg.

Bemærk: Skift til strømpepinde eller magic loop, når huen bliver for lille til at være på rundpinden.

  • Bryd garnet med en ende på 30 cm, tråd stoppenålen med den og træk den gn de resterende m 2 gange. Stram den.
  • Hæft alle ender på den ydre del af huen, før du starter på foret.

Foring af huen

  • Fjern garnresten og sæt maskerne på en tynd p.
  • Næste omg: (K2) Strik 1 omg vr.
  • Strik 5 (5, 6, 6) cm ret.
  • Bryd K2 og start K3. Strik 13 cm ret.

Hæft enderne, før du strikker pulden på foret.

Indtagninger til foret

  • Strik 1 omg ret.
  • Omg 1: *8 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 2 og alle lige p: Ret.
  • Omg 3: *7 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 5: *6 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 7: *5 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 9: *4 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 11: *3 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 13: *2 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 15: *1 r, 2 r sm*. Gent fra * til *omg ud.
  • Omg 17: *2 r sm*. Gent fra * til *omg ud = 12 (13, 14, 15) m tilbage efter den sidste omg.

Bemærk: Når hatten bliver for lille til rundpinden, skifter du til strømpepinde eller magic loop.

Færdiggørelse

  • Bryd garnet med en ende på 30 cm, tråd stoppenålen med den og træk den gn de resterende m 2 gange. Stram den.
  • Fold foret ind på indersiden af huen og fæstn det i toppen af huen med nogle få sting.
  • Blok huen således: Find en genstand, der ligner en spand, og som er en smule større end den færdige hue. En hatteblok er ideel, men en skål eller en ballon kan også bruges. Læg huen i blød, tryk det overskydende vand ud og sæt huen på spanden. Lad den tørre helt, før du fjerner den.

Om designeren

© 2021 Merri Fromm. Original titel Triple Berry. Udgivet i Knitty Winter 2021. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Merri Fromm.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

2 kommentarer til “Dobbelthue”

Skriv en kommentar