Patentstrikket halsvarmer (brioche). Den sys sammen til et møbius-rør, men det kan du undlade og bruge den som tørklæde. Begyndervenlig. Her strikket i alpaca og cashmere på pinde 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½
Brioche-strikning kaldes på dansk ofte tofarvet patent, men her er patentstrikningen ensfarvet.
Denne halsvarmer strikkes frem og tilbage i 4 farver som et tørklæde. Vælg garn i fingering weight (ret tyndt garn). Du drejer til sidst dit arbejde, før du syr enderne sammen, så du får et møbius-rør. Du kan også undlade at sy det sammen og bruge det som tørklæde.
Det var det første brioche-projekt, jeg strikkede, og det er velegnet til begyndere.
Størrelse
One Size.
Mål
Længde: Ca. 142 cm.
Bredde: 25 cm.
Målene tages, inden blokning.
Materialer
Garn
Fingering weight-garn. Forbrug: 732 m i alt. 4 farver med 183 m i hver; farver:
1: North Light Fibers Sea Glass fingering (80 % babyalpaca, 20 % bambus; 183 m/50 g); Farve A: Natural Grey. Farve B: Sea Mist.
2: North Light Fibers Fingering (80 % babyalpaca, 20 % sojasilke; 183 m/50 g). Farve C: Dandelion Yellow.
3: Still River Mill Harmony (33 % cashmere, 33 % silke, 33 % merinould; 183 m/50 g). Farve D: Orange.
Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Viking Garn Alpaca Liten Storm.
Strikkepinde
Jumperpinde 3½ mm.
Tilbehør
Stoppenål.
Strikkefasthed
24 m/24 p = 10 x 10 cm i brioche.
Kommentarer
Jeg anbefaler Nancy Marchants bog, Knitting Brioche, eller hendes onlinekursus på Craftsy, Explorations in Brioche Knitting, hvor du kan få mere information om brioche-teknikken.
Forkortelser
brr: Brioche-ret: Strik den løse m fra forrige p sm med sit omslag.
1 løst af, slå om: 1 løst af, slå om. Træk garnet frem, tag den næste m løst af som vrang, før garnet over pinden og over den løse m og bagud, så den næste m kan strikkes ret. Denne løse m med omslag betragtes som 1 m. Se fx her.
Sådan gør du
Masker tages løst af som vrang.
- Slå 71 m løst op.
- Startp: 1 løst af med garnet bagved, (1 løst af, slå om, 1 r) til de sidste 2 m, 1 løst af, slå om, 1 r.
- P 1 (rets): 1 løst af med garnet bagved, 1 brr, (1 løst af, slå om, 1 brr) til sidste m, 1 r.
- P 2 (vrangs): 1 løst af med garnet bagved, (1 løst af, slå om, 1 brr) til de sidste 2 m, 1 løst af, slå om, 1 r.
Gent de sidste 2 p yderligere 82 gange, eller indtil arb måler ca. 36 cm.
- Bryd garnet og strik yderligere 3 farveblokke, hvor du forts med at gent p 1-2. Jeg strikkede hver farveblok, til mit garn var næsten brugt op (183 m). Du kan eksperimentere med striber og hyppigere farveskift.
- Luk af for alle m, når arb måler ca. 142 cm fra opslagskanten.
Færdiggørelse
- Drej tørklædet en halv omgang om sig selv og sy opslagningskanten fast til aflukningskanten.
- Hæft alle løse ender og blok det færdige arbejde.
Om designeren
© 2013 Stephen West, Westknits. Original titel Ferocious Briocheous. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Westknits.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.