Farveladetæppe

Farvestrålende tæppe af 20 blokke (firkanter) i 19 farver. De strikkes i strimler og samles så med en mørkere farve. Der er også en mørk kant. Her i Noro Kureyon og Cascade Eco Wool på pinde 5 mm.
Sværhedsgrad: Høj | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 5

Af Katherine Keyes

Jeg har fået inspiration til dette tæppe fra Mason Dixon Log Cabin, No-Sew Noro Blanket og Lizard Ridge. (Sidstnævnte tæppe er på Strikkeglad.

Størrelse

Længde Ca. 174 cm.
Bredde
: Ca. 114 cm.
Blok: Hver blok er ca. 23½ cm bred og 28 cm høj.
Du kan gøre tæppet større ved at lave flere blokke eller en bredere kant.

Materialer

Garn

Noro Kureyon (100 % uld; 100 m/50 g) i 19 forskellige farver; 19 ngl.
Cascade Eco Wool (100 % uld; 437 m/250 g) mørkebrun; 2 ngl.
Et ngl Kureyon rækker til det midterste rektangel og 2 omg striber med ca. 5 g tilovers. Blokken skal være ca. 23½ cm bred og 28 cm høj.
Jeg lavede 19 blokke ud af 19 ngl Kureyon, og garnresterne blev til blok 20. De 2 ngl Eco Wool bruges ml blokkene og i kanten.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Hjertegarn Ragg Strømpegarn. NB: garnet har en anden struktur og et andet farveskift end originalgarnet.

Strikkepinde

Rundpinde 5 mm. Der skal bruges mange, for der er et hav af masker på de lange kanter.

Tilbehør

Maskeholdere.
Ekstra pinde.
Stoppenål.

Strikkefasthed

4 m/4 p = 2½ cm i retstrikning.

Teknikker

Aflukning med 3 pinde: Se fx PaaPinden.
Maskesting: Se fx her PaaPinden eller Lene Randorf.

Sådan gør du

  • Slå 15 m op med Kureyon på pinde 5 mm.
  • Strik 20 retriller (40 p).
  • *Luk af på rets, men lad den sidste løkke sidde på pinden. Drej med uret (med samme side vendt mod dig) og saml 1 m op i hver retrille på rektanglets side. Strik 6 retriller (12 p).*
  • Gent fra * til * og saml 1 m op i hver retrille i den stribe, du lige har lavet, plus 15 m i opslagskanten på det oprindelige rektangel.
  • Strik 6 retriller (12 p) og gentag afluknings-/opsamlingsprocessen hele vejen rundt.

Lav 19 blokke af de 19 farver og lav den 20. blok af garnrester.

Sammenstrikning af blokke

  • Arranger blokkene, så farverne er behagelige at se på, eller skift ml lys og mørk, eller læg dem ud i 4 strimler med 5 blokke i hver. Denne del er hurtigt gjort.
  • Start dit Eco Wool i bunden af en blok. Saml en m op i hver retrille og i hver aflukket m.
  • Strik 3 retriller (6 p). Lad maskerne sidde på en p eller maskeholder. Bryd garnet.
  • Lav den næste blok. Start Eco Wool i toppen.
  • Strik 3 retriller (6 p).
  • Strik disse m sm med maskerne fra første blok med aflukning med 3 p eller maskesting.
  • Forts ned langs rækken af blokke ved at samle m op i bunden af den anden blok, toppen af den tredje, bunden af den tredje osv.
  • Gør det samme med de andre strimler af blokke.
  • Hæft alle ender.

Hvis antallet af opsamlede m ikke passer, kan du tage ind i aflukningen.

Sammenstrikning af strimler

Dette tager lidt længere tid. Instruktionerne er lavet til, at du arb med strimlerne fra venstre side af tæppet og arb dig over mod højre.

  • Med Eco Wool samler du nu m op langs den højre langside af den første strimmel (du skal måske bruge en del rundpinde!).
  • Strik 3 retriller (6 p). Lad maskerne sidde på pinden eller en holder og bryd garnet.
  • Saml så m op langs den venstre langside af den anden strimmel.
  • Strik 3 retriller (6 p).
  • Sy disse m sm med maskerne fra den første strimmel med aflukning med 3 pinde eller maskesting. NB: Maskesting er et stort arb med så mange masker.
  • Strik den anden side af anden strimmel sm med tredje strimmel osv.
  • Hæft alle løse ender. 

Kant

Vælg en kant at starte med. Jeg startede med den korte side i toppen af tæppen.

  • Start dit Eco Wool og saml m op langs siden.
  • *Strik 9 retriller (18 p). Luk af, men lad den sidste løkke sidde på pinden.
  • Vend arb med uret (men med samme side opad) og saml m op langs hele den næste side*.
  • Gent fra * til * hele vejen rundt.
  • Luk af.

Færdiggørelse

  • Hæft alle ender.
  • Blok tæppet, hvis du ønsker det.

Om designeren

© 2007 Katherine Keyes. Original titel Paintbox Log Cabin Blanket. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Katherine.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar