...
Hjem » Strikkeopskrifter » Ariadne

Ariadne

Enkel og nem cardigan på halvtykke pinde. Den er kort (men kan selvfølgelig strikkes længere) og har raglanærmer og bådformet udskæring. Her strikket i alpaca med nylon og uld på pinde 4½ og 5 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4½, 5

Af Elisabetta Ceron

Ariadne er en enkel, kort cardigan med raglanærmer. Den strikkes sømløst ovenfra i et stykke. Du slår op med foreløbigt opslag og laver derefter halsudskæringen med vendepinde. Raglansømmen fortsætter til ærmegabet, hvorefter du deler op til krop og ærmer og strikker delene separat. Forkanter (knapbånd og knaphulsbånd) samt halskant strikkes til sidst.

Størrelse

One size.

Mål

Overvidde (lukket): 92 cm.
Længde fra nakke til nederste kant: 47 cm.
Længde fra ærmegab til manchet: 49 cm.
Længde fra ærmegab til nederste kant: 29 cm.
Omkreds overarm: 31 cm.
Mønstret er designet med 5-10 cm bevægelsesvidde.

Materialer

Garn

Garnstudio Drops Air (65 % alpaca, 28 % nylon, 7 % uld; 150 m/50 g); 5 ngl.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Drops Air.

Strikkepinde

Rundpinde 4½ mm og 5 mm, 80 cm lange.

Tilbehør

4 maskemarkører.
Garnrester.
Stoppenål.
Synål og sytråd.
5 knapper.

Strikkefasthed

19 m/28 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pinde 5 mm.

Forkortelser

1 ud: Løft lænken ml maskerne og strik den ret eller vr = 1 m taget ud.
1 udfb: Strik ret i forreste og bageste lænke af samme m = 1 m taget ud.

Teknikker

Foreløbigt opslag: Se Strikkeglads leksikon.

Fold og vend
På retp: Strik ret til det sted, der angives i mønstret, tag næste m løst af som vr, træk garnet frem, overfør masken fra venstre til højre p, før garnet tilbage, vend arb parat til at strikke vr.
På vrangp: Strik vr til det sted, der angives i mønstret, tag næste m løst af som vr, træk garnet tilbage, overfør masken fra venstre til højre p, træk garnet frem, vend arb parat til at strikke ret.

Opsamling af omslag
På retp: Strik ret til den foldede m, før højre p under omslaget forfra og derefter ind i den foldede m, strik omslag og maske sm.
På vrangp: Strik vr til den foldede m, før højre p under omslaget bagfra, løft lænken og sæt den på venstre p, strik omslag og maske vr sm. Der er en god video her (engelsk).

Sådan gør du

  • Slå 100 m op på de tykke p med foreløbigt opslag på en garnrest..
  • Startp (vrangs): 18 vr (venstre forstykke), sæt markør, 14 vr (venstre ærme), sæt markør, 36 vr (ryg), sæt markør, 14 vr (højre ærme), sæt markør, 18 vr (højre forstykke).

Halsudskæring og raglan

  • Vendep 1 (Rets): (ret til 2 m før markør, 1udfb, 1 r, flyt markør, 1udfb) x 4, fold og vend.
  • Vendep 2 (Vrangs): (vr til markør, flyt markør) x 4, 2 vr, fold og vend.
  • Vendep 3: (Ret til 2 m før markør, 1udfb, 1 r, flyt markør, 1udfb) x 4, ret til den foldede m, strik omslaget ret sm med masken, fold og vend.
  • Vendep 4: (Vr til markør, flyt markør) x 4, vr til den foldede m, strik omslaget vr sm med masken, fold og vend.
  • Gent vendep 3-4 yderligere 2 gange.
  • Vendep 9: (Ret til 2 m før markør, 1udfb, 1 r, flyt markør, 1udfb) x 4, strik omslaget ret sm med masken, 1 r, fold og vend.
  • Vendep 10: (Vr til markør, flyt markør) x 4, vr til den foldede m, strik omslaget vr sm med masken, 1 vr, fold og vend.
  • Gent vendep 9-10 yderligere 3 gange = 164 m = 26 m til hvert forstykke, 30 m til hvert ærme og 52 m til ryggen.

Raglanudtagninger

  • P 1: (Ret til 2 m før markør, 1udfb, 1 r, flyt markør, 1udfb) x 4, ret pinden ud.
  • P 2: Vrang.
  • Gent p 1-2 yderligere 10 gange.
  • P 23: (Ret til 2 m før markør, 1udfb, 1 r, flyt markør, ret til markør, flyt markør, 1udfb) x 2, ret pinden ud.
  • P 24: Vrang.
  • P 25: (Ret til 2 m før markør, 1udfb, 1 r, flyt markør, 1udfb) x 4, ret pinden ud.
  • P 26: Vrang.
  • P 27: Ret.
  • P 28: Vrang.

Du har nu 264 m på pinden = 39 m til hvert forstykke, 54 m til hvert ærme og 78 m til ryggen.

Opdeling i krop og ærmer

  • Med rets vendt mod dig strikker du 39 r, fjerner markøren, sætter de næste 54 m på en holder (venstre ærme), slår 5 m op, fjerner markøren, strikker 78 r, fjerner markøren, sætter de næste 54 m på en holder (højre ærme), slår 5 m op, fjerner markøren, strikker ret pinden ud = 166 m.
  • Forts i glatstrikning, til arb måler 22 cm fra ærmegabet. Slut med en retp.
  • Næste p (vrangs): (15 vr, 1 ud) x 10, 16 vr = 176 m på pinden.

Nederste kant

 Skift til pind 4½ mm.

  • P 1 (rets): 3 r, (2 vr, 2 r) til de sidste 5 m, 2 vr, 3 r.
  • P 2 (vrangs): 3 vr, (2 r, 2 vr) til de sidste 5 m, 2 r, 3 vr.
  • Gent p 1-2, til kanten måler 7 cm. Luk af.

Ærme

Bemærk: Ærmerne strikkes rundt med magic loop. Du kan vælge strømpepinde i stedet.

For at undgå huller samler du 2 ekstra lænker op i begge sider fra området ml arbejdsmaskerme og ærmegabets opslag (beskrevet nedenfor).

  • Sæt ærmemaskerne fra garnresten over på pind 5 mm.
  • Med højre p løfter du første lænke til venstre for den sidste ærmemaske bagfra, løfter næste lænke mod venstre forfra, sætter det nye garn til og strikker 6 m op fra ærmegabets opslagsmasker, løfter lænken til venstre for opslagsmasken til ærmegab bagfra, trækker i højre p, så maskerne glider over på wiren, løfter lænken lige før første ærmemaske bagfra og sætter den på venstre p.
  • Strik 2 r sm (den løftede lænke og den første ærmemaske), 52 r, 2 r dr sm (tag sidste ærmemaske løst af som ret, sæt den på venstre p og strik 2 r dr sm), 2 r sm (den løftede lænke sm med den første m, du strikkede op fra ærmegabet), 2 r, sæt markør.
  • Næste omg: 2 r, 2 r dr sm, ret til markør = 60 m.
  • Omg 1-10: Ret.
  • Omg 11: 1 r, 2 r sm, ret til 3 m før markør, 2 r dr sm.
  • Gent omg 1-11 yderligere 9 gange = 40 m.
  • Forts med at strikke rundt i glatstriknng, til ærmet måler 42 cm fra ærmegabet.

Manchet

Skift til pind 4½ mm.

  • Omg 1: (2 r, 2 vr) omg ud.
  • Gent omg 1, til manchetten måler 7 cm. Luk af.

Lav endnu et ærme magen til.

Knapbånd

  • Med rets vendt mod dig starter du ved halskanten med den tynde pind og strikker 76 m op jævnt fordelt langs venstre forkant.
  • P 1 (vrangs): 3 vr, (2 r, 2 vr) til de sidste 5 m, 2 r, 2 vr.
  • P 2 (rets): 3 r, (2 vr, 2 r) til de sidste 5 m, 2 vr, 3 r.
  • Gent p 1-2 yderligere 4 gange.
  • P 11: 3 vr, (2 r, 2 vr) til de sidste 5 m, 2 r, 2 vr. Luk af.

Knaphulsbånd

  • Med rets vendt mod dig starter du ved den nederste kant med den tynde pind og strikker 76 m op jævnt fordelt langs højre forkant.
  • Strik p 1–5 som til knapbånd.
  • P 6 (knaphulsp): 3 r, slå om, 2 vr sm, (2 r, 2 vr) x 3, 2 r, 1 vr, slå om, 2 r sm, 1 r, (2 vr, 2 r) x 3, 2 vr, slå om, 2 r sm, (2 vr, 2 r) x 3, 2 vr, 1 r, slå om, 2 vr sm, 1 vr, (2 r, 2 vr) x 3, 2 r, slå om, 2 vr sm, 3 r.
  • Strik p 7-11 som til knapbånd.

Halskant

  • Fjern det foreløbige opslag og sæt maskerne på en tynd p.
  • Med rets vendt mod dig starter du ved højre hjørne på forstykket med den tynde pind og strikker 8 m op langs knaphulsbåndet, strikker 100 r og strikker 8 m op langs knapbåndet = 116 m.
  • P 1 (vrangs): 3 vr, (2 r, 2 vr) til de sidste 5 m, 2 r, 2 vr.
  • P 2 (rets): 3 r, (2 vr, 2 r) til de sidste 5 m, 2 vr, 3 r.
  • Gent p 1-2 yderligere 2 gange.
  • P 7 (vrangs): 3 vr, (2 r, 2 vr) til de sidste 5 m, 2 r, 2 vr.
  • P 8 (knaphulsp): 3 r, 1 vr, slå om, 2 r sm, 1 r, (2 vr, 2 r) til de sidste 5 m, 2 vr, 3 r.
  • Gent p 1-2 endnu en gang.
  • P 11 (vrangs): 3 r, (2 r, 2 vr) til de sidste 5 m, 2 r, 2 vr. Luk af.

Færdiggørelse

Hæft alle ender. Blok cardiganen i de rette mål. Sy knapperne i over for knaphullerne.

Om designeren

© 2020 Elisabetta Ceron. Original titel Ariadne. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Elisabetta.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar