Hue med snefnug

Hue, der passer til Halsvarmer med snefnug. Der bruges mønsterstrik (fair isle), og der er et godt diagram at strikke efter. Huen er ikke så svær. Her i uld/rayon/nylon på pinde 4 og 5 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4, 5

Af Flavia Costa

Denne hue er strikket i mønsterstrik (fair isle) og foret med fleece. Der er en matchende halsvarmer, der også ligger på strikkeglad.dk.

Størrelse

One size.

Mål

Omkreds: 51 cm.
Du kan fjerne/tilføje mønsterpaneler eller ændre strikkefastheden for at opnå andre mål.

Materialer

Garn

Her strikket i Lana Grossa Stellina (40 % uld, 35 % rayon, 25 % nylon; 160 m/50 g).
Dette garn er udgået, men kan erstattes med andet aran- eller worsted weight-garn.
Du skal bruge 45 g garn til huen.
Farver
Farve 1: Rød/Mørkerød; 1 ngl.
Farve 2 (baggrundsfarve): Mørkegrøn/Sort; 1 ngl.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Hjertegarn Lima.
Bemærk den forskellige løbelængde. Dette garn er ren uld.

© oneirishhorse

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 60 cm lang.
Rundpind 5 mm, 60 cm lang.

Tilbehør

Maskemarkører.
Synål.
Stoppenål.
Tekstillim.
Sytråd.
Fleece.

Strikkefasthed

22 m/20 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pinde 5 mm.
Hvert mønsterpanel har 22 m = 10 cm.

Diagram

 

Sådan gør du

Slå 110 m op på rundpind 4 mm. Sæt markører for hver 22 m til at markere starten og slutningen på mønsterpanelerne (5 paneler i alt). Jeg brugte en afvigende markør til at markere omgangsstart.
Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.

  • Omg 1: Ret i farve 2.
  • Omg 2: Vrang i farve 2.
  • Omg 3: *Ret i farve 2, ret i farve 1*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 4-9: *Ret i farve 2, vrang i farve 1*. Gent fra * til * omg ud.
© cleo139

Skift nu til rundpind 5 mm.

  • Omg 10: Ret i farve 2.
  • Omg 11: Ret i farve 1.
  • Omg 12-33: Ret i mønsterstrik som i diagrammet, der viser et panel på 22 m og gentagelser af 5 paneler.
  • Omg 34: *2 r sm, 20 r i mønsterstrik*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 35: *2 r sm i farve 1, 19 r i mønsterstrik*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 36-52: Start hele tiden med 2 r sm i farve 1, strik ret til næste markør i mønstret ifølge diagrammet.
  • Bryd begge tråde med en ende på 25 cm. Træk garnet gn de sidste 15 m med stoppenålen og stram det. Luk af og hæft alle ender.

For

Vælg dit foretrukne fleece til at fore indersiden af huen med. Vask og blok din hue.

© HRHPersephone

Fleece har en retside og en vrangside. Desuden er det mere elastisk i den ene retning end i den anden. Den mest elastiske skal svare til halsvarmerens omkreds. 

  • Læg 2 lag fleece således, at retsiderne vender mod hinanden, og den elastiske retning af begge lag peger vandret.
  • Læg halsvarmeren på fleecen. Klip begge lag til således, at der er 1½ cm ekstra rundt om halsvarmeren. Læg det hele til side.
  • Påfør tekstillim i en tynd streg i kanten af det nederste lag fleece i buen. Påfør ikke lim forneden, hvor åbningen skal være. Læg de 2 lag fleece oven på hinanden og lad det tørre i 24 timer.
  • Læg huen inden i foret. Sy kanten af fleecen fast til huens kant, men lad 5 cm så åbent. Vend huen gennem åbningen, stop foret ind og sy åbningen til i hånden.

Denne video fra YouTube viser, hvordan du gør. 

Om designeren

© 2019 Flavia Costa. Original titel Snowflakes Falling Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Flavia.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

8 kommentarer til “Hue med snefnug”

  1. Der er fejl i opskriften, men diagrammet er rigtigt, der skal tages ind i slutningen af mønsteret og ikke i begyndelsen.

    Svar
  2. Omg 36-52: Start hele tiden med 2 r sm i farve 1, strik ret til næste markør i mønstret ifølge diagrammet.
    Det er forkert. Man skal slutte mønsteret med at strikke 2 r sm, så får man et meget flot mønster på toppen af huen, som man lige kan ane på billedet.

    Svar
    • Hej Kirsten. Det er ikke forkert iflg. originalen, hvor der står: “Always start with k2tog in color 1, k until the next stitch marker in the colorwork pattern provided on the knitting chart.” Hvis du er sikker, kan jeg skrive det ind i opskriften som et alternativ, men jeg kan ikke tillade mig bare at rette det. Jeg gør ikke noget, før jeg hører fra dig igen. Mh Marianne.

      Svar
  3. Hvis du ser på den sort/røde hue, er toppen ikke den samme som de der har strikket huen og sendt et billed ind.

    Svar
    • Det kan jo ske, at folk laver deres egne variationer. Jeg bringer billederne for at vise forskellige udgaver, men det er kun de billeder, der ikke har et andet navn på copyrighten, der er videregivet af designeren. Mh Marianne

      Svar
    • Mener du sætte et billede ind? Du kan ikke selv sætte billeder ind i opskrifterne. Du kan kun vise dem på Facebook. Det er også på Facebook i Strikkeglads venner, du skal spørge om blokningsplader. Hvis du ikke er på facebook, så skriv igen. Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar