...
Hjem » Strikkeopskrifter » Sokker med nemt mønster

Sokker med nemt mønster

Skønne sokker i to farver strikket i et nemt mønster. Man behøver ikke have meget rutine for at strikke dem. Her i to slags strømpegarn (ensfarvet og med flere farver) på pinde 2½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½

Af Amie Palmer

Størrelse

Passer til skostørrelse 39, men kan nemt ændres til andre størrelser.

Materialer

Garn

A: Fingering strømpegarn, ensfarvet; ca. 360 m.
B: Fingering strømpegarn med farveskift; ca. 180 m.

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Fabel

Strikkepinde

Strømpepinde 2½ mm eller lang rundpind til magic loop.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører, hvoraf en skal være afvigende i farve.
Garnrester.
Stoppenål.

Strikkefasthed

36 m = 10 cm i glatstrikning.

Teknikker

Foreløbigt opslag: Se Pernille Cordes eller Knitty (engelsk).
Judy Beckers magiske opslag: Se her.

Forkortelser

A: Grundfarve.
B: Kontrastfarve.

Sådan gør du

  • Slå 20 m op med foreløbigt opslag (se ovenfor) eller Judy Beckers magiske opslag (se ovenfor) med A. Judy Beckers opslag strikker 1 omg. Foreløbigt opslag: Strik rundt og pas på ikke at dreje maskerne. Sæt en markør for at angive omgangsstart.

  • Omg 1: 1 r, slå om, 8 r, slå om, 1 r, sæt afvigende markør for at angive slut på sålmasker, 1 r, slå om, 8 r, slå om, 1 r = 24 m.
  • Omg 2: (1 r, slå om, 1 dr r, 8 r, 1 dr r, slå om, 1 r) x 2 = 28 m.
  • Omg 3-4: (1 r, slå om, 1 dr r, ret til 2 m før næste markør, 1 dr r, slå om, 1 r) x 2 = 36 m.
  • Omg 5: (1 r, 1 dr r, ret til 2 m før næste markør, 1 dr r, 1 r) x 2 = 36 m.
  • Omg 6: (1 r, slå om, ret til 1 m før næste markør, slå om, 1 r) x 2.
  • Omg 7-12: Gent omg 5-6 yderligere 6 gange = 60 m.
  • Strik flere gentagelser, hvis du ønsker en større sok.
  • Omg 13: (1 r, 1 dr r, ret til 2 m før næste markør, 1 dr r, 1 r) x 2.

Sål og vrist

  • Omg 14: Ret.
  • Omg 15: Bryd ikke A. Strik med B til næste markør, flyt markør, (1 r, 1 vr) omg ud.
  • Omg 16: Bryd ikke B. Strik ret med A.
  • Omg 17: Bryd ikke A. Strik ret med B til næste markør, flyt markør, (1 vr, 1 r) omg ud.
  • Gent omg 14-17 til ønsket vristlængde.
  • Bryd ikke nogen af farverne. Med en garnrest strikker du ret til næste markør. Bryd garnresten med en lang ende. Sæt maskerne på plads til omgangsstart.

Ben

  • Omg 1: Start ved omgangsstart og strik ret med A omg ud.
  • Omg 2: (B) (1 r, 1 vr) omg ud.
  • Omg 3: (A) Ret.
  • Omg 4: (B) (1 vr, 1 r) omg ud.
  • Gent omg 1-4, til benet måler 12½ cm fra garnresten eller til ønsket længde. Bryd B.

Manchet

  • Startomg: (A) Ret.
  • Næste omg: (1 r, 1 vr) omg ud.
  • Gent denne omg, til manchetten måler 2½ cm eller ønsket højde.
  • Luk af for alle m med en elastisk aflukning (fx denne).

Hæl

  • Fjern forsigtigt garnresten og sæt de øverste m på en pind, hvis du bruger magic loop, eller to, hvis du bruger strømpepinde, og de nederste m på endnu en eller to pinde. Der skal være 30 m fra sålen, men kun 29 fra benet, når garnresten er fjernet. Sæt en markør til at angive omgangsstart.
  • Hælomg 1: (A) Strik 1 m op, strik hen over de nederste m (sålm), sæt endnu en markør, strik 1 m op, strik omg ud, saml endnu 1 m op.
  • Hælomg 2: Ret.
  • Hælomg 3: (1 r, 2 r dr sm, ret til 3 m før markør, 2 r sm, 1 r) x 2.
  • Gent hælomg 2-3, til der er 22 m tilbage (11 m fra bagsiden af benet og 11 sålm).
  • Sy de 11 hælm fra sålen sm med de 11 hælm fra bagsiden af benet med maskesting.

Færdiggørelse

  • Sy tåmaskerne sm med maskesting.
  • Hæft alle ender.

Om designeren

 © 2019 Amie Palmer. Original titel Subtle Shades Socks. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Amie.

 Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

3 kommentarer til “Sokker med nemt mønster”

  1. Det ser rigtigt spændende ud 👌
    Hvad kalder man den hæl? Sidder den godt på foden (lidt høj vrist)?

    Bedste hilsner Anne-Grethe

    Svar
    • Hej Anne-Grethe. Jeg kan ikke besvare dine spørgsmål, desværre. Har ikke selv strikket dem, kun oversat. Du skal stille spørgsmål i gruppen Strikkeglads venner på Facebook. Så er der måske nogen, der svarer dig. Held og lykke. Marianne

      Svar

Skriv en kommentar