...
Hjem » Strikkeopskrifter » Asymmetrisk sjal med striber

Asymmetrisk sjal med striber

Smukt sjal med striber, strikket i håndfarvet garn med lange farveskift, hvor farverne går over i hinanden i de samme nuancer. Der er kvaster i hjørnerne. Her i 100 % merinould med nylonforstærkning på pinde 3½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½

Af Stephanie Shiman

Sjalet starter som et V med dobbeltindtagninger, der skaber en linje fra opslag til aflukning. Når du har nået den ønskede bredde, flyttes maskerne fra den ene side af indtagningslinjen til den anden, så V’et bliver en langstrakt trekant. Til sidst sættes der kvaster på i hjørnerne.

Størrelse

One size.

Mål

Bredde: 163 cm.
Længde: 66 cm.

Materialer

Garn

Wonderland Yarns Blossoms håndfarvet garn med lange farveskift (80 % Superwash merinould, 20 % nylon; 389 m/113 g; farver:  
Version 1: gulgrøn-lilla:
(G) Heart Leaf Fern; 1 ngl.
(K) Muscari; 1 ngl.
Version 2: lyserød-grøn:
(G) Chrysanthemum; 1 ngl.
(K) Lady Slipper; 1 ngl.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito:  Infinity Hearts Azalea.

Strikkepinde

Jumperpinde eller rundpind 3½ mm. En rundpind anbefales pga. de mange masker.
Brug altid den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Stoppenål.
Maskemarkør.
Ekstrapind 2-3 str større til aflukning.

Strikkefasthed

24 m/35 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Forkortelser

DI: Dobbeltindtagning: Tag 2 m løst af sm (som til 2 r sm), 1 r, træk de løse m over = 2 m taget ind.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Kommentarer

  • Sjalet starter med et V. Anden sektion ’flytter’ maskerne til den anden side af den midterste indtagning.
  • Transporter garnet op langs siderne til striberne.
  • Det er nemt at justere sjalets størrelse: Forts med sektion 1, til det har den størrelse, du ønsker. Strik flere gentagelser af Sektion 2.
  • Hvis kanten bliver stram, kan det være en god ide at slå om ml de 2 kantmasker. På næste p lader du bare omslaget falde.

Sådan gør du

Sektion 1

  • Slå 3 m op med G.
  • Startp (rets):  1 r, slå om, 1 r, slå om, 1 r = 5 m.
  • P 1 (vrangs): 2 r, slå om, sæt markør, 1 vr, slå om, 2 r = 7 m.
  • P 2 (rets): 2 r, slå om, DI, flyt markør, slå om, 2 r.
  • P 3 (vrangs): 2 r, slå om, vr til de sidste 2 m, slå om, 2 r = 9 m.

Start K.
Bemærk: Herfra strikker du striber på 4 pinde af hver farve og transporterer garnet op langs siden i stedet for at bryde det.

  • P 4 (rets): 2 r, slå om, ret til de sidste 2 m før markør, DI, flyt markør, ret til de sidste 2 m, slå om = 2 r.
  • P 5: 2 r, slå om, vr til de sidste 2 m, slå om, 2 r = 2 m taget ud.
  • P 6: 2 r, slå om, ret til de sidste 2 m før markør, DI, flyt markør, ret til de sidste 2 m, slå om, 2 r.
  • P 7: 2 r, slå om, vr til de sidste 2 m, slå om, 2 r = 2 m taget ud.
  • Gent p 4-7 og skift garn på hver 4. p, til du har 161 m.

Sektion 2

Bemærk: I denne sektion skal du ’flytte’ m fra den ene side af DI til den anden. Maskeantallet ændres ikke. 

  • P 1 (rets): (G) 2 r, slå om, ret til 2 m før markør, DI, flyt markør, ret til de sidste 2 m, slå om, 2 r.
  • P 2: (G) 2 r, slå om, vr til de sidste 5 m, 3 vr sm, slå om, 2 r.
  • P 3: (K) 2 r, slå om, ret til 2 m før markør, DI, flyt markør, ret til de sidste 2 m, slå om, 2 r.
  • P 4: (K) 2 r, slå om, vr til de sidste 5 m, 3 vr sm, slå om, 2 r.
  • Gent p 1-4 og skift farve på hver 4. p, til der kun er 4 m tilbage før markøren. Slut med en retp.
  • Strik 4 p med G. Luk løst af med en tykkere p.

Hæft alle ender.

Færdiggørelse

Læg sjalet i varmt vand med en smule balsam, hvis du ønsker det. Lad det ligge der 1-2 timer, til det er helt gennemblødt. Blok det derefter i de rette mål med nåle og lad det ligge, til det er helt tørt.

Kvaster

Gør garnet vådt og sno det ca. 70 gange om en lineal eller noget andet vandfast. Læg linealen i varmt sæbevand natten over. Tryk det overskydende vand ud og lad det tørre. Bind garn om toppen af kvasten og lad garnet have en ende, der er lang nok til at sy kvasten fast. Klip garnet til i den anden ende. Lav 2 eller 3 kvaster og sy dem fast i hjørnerne.

Om designeren

© 2020 Stephanie Shiman. Original titel Bidicot. Udgivet i Knitty Spring + Summer 2020. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Stephanie Shiman.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar