Hjem » Nemme » Cardigan til nyfødt

Cardigan til nyfødt

Sød, lille, asymmetrisk cardigan til de helt nyfødte (3-4 kg). Den har korte raglanærmer og et dekorativt knapbånd i siden. Den vil være fin både i ensfarvet garn og i farveskiftegarn og i både uld, bomuld og blandingsgarner.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4

Puerperium 2

Af Kelly Brooker

Størrelse

Nyfødt (3-4 kg).

Færdige mål

Omkreds (bryst): 37,5 cm.
Længde: Da cardiganen strikkes ovenfra og ned, er længden valgfri. Den anbefalede længde er 14-15 cm fra ærmegabet og ned.

Materialer

Garn

Tosh DK fra Madeleinetosh (100 % merinould; 206 m/100 g); ca. 100 g. 

Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her

Pr. 1. juli er Strikkeglad overtaget af Rasende Kreativ, som består af Sara og Katrine.

Det er vores hjerteblod, at siden her skal blive ved med at være gratis for dig at bruge. Men gratis for dig betyder desværre ikke gratis for os at drive.

Hvis du er glad for vores arbejde med at finde garn-alternativer og vil hjælpe os med at holde serverne kørende, kan du støtte os ved at besøge vores webshop på www.rasendekreativ.dk. Se, om der er noget i shoppen, du kan blive fristet af – på den måde får du noget lækkert med hjem, og vi kan holde gang i strikkemaskineriet her på siden. Tusind tak for din støtte!

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Fabel  

Strikkepinde

Jumperpinde 4 mm.
Rundpind 4 mm, 80 cm lang (til magic loop) eller strømpepinde.

Tilbehør

2 små garnrester eller maskeholdere.
7-8 stk 10 mm knapper (afhængigt af din strikkefasthed).
5 maskemarkører.
Stoppenål (til at hæfte ender med).

Strikkefasthed

22 m = 10 cm på 4 mm pinde i glatstrikning.

Kommentar

Masker tages løst af som vrang.

Forkortelser

1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme maske = 1 m taget ud.

Konstruktion

Denne opskrift startes ved halsudskæringen og strikkes frem og tilbage med standardudtagninger til raglan, indtil du når det angivne brystmål. Herfra sætter du ærmemaskerne på en garnrest eller maskeholder og strikker kroppen færdig. Det retstrikkede knapbånd strikkes undervejs. Når kroppen er færdig, sættes ærmemaskerne tilbage på pindene, og ærmerne strikkes rundt til den ønskede længde med enten strømpepinde eller magic loop.

Sådan gør du

Bærestykke

Slå 52 m op.

  • P 1: 1 løst af, ret pinden ud.
  • P 2: Som p 1.
  • P 3: 1 løst af, 3 r, sæt markør A, 1 ud, 5 r, 1 ud, sæt markør B, 1 ud, 15 r, 1 ud, sæt markør C, 1 ud, 5 r, 1 ud, sæt markør D, 1 ud, 11 r, 1 ud, sæt markør E, 4 r = 60 m.
  • P 4 (knaphulspind): 1 løst af, 1 r, slå om, 2 r sm, ret pinden ud. Flyt alle markører undervejs.
  • P 5: 1 løst af, 3 r, flyt markør A, 1 ud, strik r til 1 m før markør B, 1 ud, flyt markør B, 1 ud, strik r til 1 m før markør C, 1 ud, flyt markør C, 1 ud, strik r til 1 m før markør D, 1 ud, flyt markør D, 1 ud, strik r til 1 m før markør E, 1 ud, flyt markør E, 4 r. 
  • P 6: 1 løst af, 3 r, flyt markør E, strik vr til der er 4 m tilbage, flyt markører undervejs, 4 r.
  • P 7, 9, 11, 13: Som p 5.
  • P 8, 10, 12: Som p 6.
  • P 14 (knaphulsp): 1 løst af, 1 r, slå om, 2 r sm, flyt markør E, strik vr til der er 4 m tilbage, flyt markører undervejs, 4 r = 100 m.
  • P  15-24: Strik p 5-14 endnu en gang = 140 m.
  • P 25, 27, 29: Som p 5.
  • P 26, 28: Som p 6. Der er nu 164 m på pinden, fordelt således: 4/35/45/35/41/4.
  • P 30: 1 løst af, 3 r, flyt markør E, strik vr til markør D (= 41 m, forstykke), fjern markør D, sæt de næste 35 m på en garnrest eller maskeholder, fjern markør C, strik vr til markør B (= 45 m, ryg), fjern markør B, sæt de næste 35 m på en garnrest eller maskeholder, fjern markør A, 4 r.

Krop

  • P 1: 1 løst af, ret pinden ud. Flyt markører undervejs = 94 m.
  • P 2: 1 løst af , 3 r, flyt markør E, strik vr til markør, flyt markør A, 4 r.
  • P 3: Som p 1.
  • P 4 (knaphulsp): 1 løst af, 1 r, slå om, 2 r sm, flyt markør E, strik vr til markør, flyt markør A, 4 r.
  • P 5, 7, 9, 11, 13: Som p 1.
  • P 6, 8, 10, 12: Som p 2.
  • P 14: Som p 4 (knaphulsp).

Gent p 5-14, indtil arb måler 12-13 cm fra ærmegabet, eller ønsket længde. Slut med p 13.

Kanter

  • P 1: 1 løst af, 1 r, slå om, 2 r sm, ret pinden ud.
  • P 2: 1 løst af, ret pinden ud.

Gent p 2 yderligere 2 gange. Luk af.

Ærmer

Metode 1

  • Sæt maskerne fra den ene garnrest på pinden og saml 4 m op under hver arm. Midt i disse 4 m sættes en maskemarkør = 39 m.
    (Ærmet strikkes rundt. Markøren er under armen og markerer starten/slutningen af omg.)
  • Strik glatstrikning (ret på hver omg), til ærmet måler ca. 10 cm fra ærmegabet.
  • Strik 4 omg retstrikning (skiftevis en omg ret og en omg vr).
  • Luk af.
  • Strik endnu et ærme.

Bemærk: Hvis du ønsker ærmerne kortere, så undlad de 10 cm glatstrikning og gå lige til den retstrikkede kant.

Metode 2 – med indtagninger

  • Sæt maskerne fra den ene garnrest på pinden og saml 4 m op under hver arm. Sæt en markør midt i disse 4 m = 39 m.
    (Ærmet strikkes rundet. Markøren er under armen og markerer starten og slutningen af omg.)
  • Strik glatstrikning (ret på alle omg), til ærmet måler ca. 1,25 cm fra ærmegabet.
  • Indtagningsomg: 2 r dr sm, ret indtil der er 2 m tilbage, 2 r sm.
  • Strik skiftevis 1,25 cm glatstrikning og indtagningsomg, til du har 27 m.
  • Strik glatstrikning, intil ærmet måler ca. 10 cm fra ærmegabet.
  • Strik 4 omg retstrikning (skiftevis i omg ret og 1 omg vr).
  • Luk af.
  • Strik endnu et ærme.

Puerperium 1Færdiggørelse

  • Hæft alle ender. 
  • Vask cardiganen forsigtigt og lad den tørre fladt og i facon. 
  • Sy knapper i knapbåndet ud for knaphullerne.

Om designeren

© 2011 Kelly van Niekerk 2011. Original titel Puerperium Cardigan. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Kelly.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

5 kommentarer til “Cardigan til nyfødt”

  1. Altså har jeg forstået ret ???
    Der tages ud på vrang siden og hele opskriften er i ret strik.
    For mig ser det ud som om den er strikket i glatstrikning hmmm erl lidt forvirret

    Besvar
  2. Hjælp jeg kan simpelhen ikke få linje 3 til at passe med noget som helst. Er der en rettelse, som jeg ikke har set ????

    Besvar
    • Hej Helene. Der er ingen rettelser til den opskrift. Du kan selv se i vores rettelser (se link forneden). Stil dit spørgsmål i gruppen Strikkeglads venner på Facebook. Så er der nok nogle, der har strikket den. Jeg oversætter bare. Husk link til opskriften. Mh Marianne

      Besvar

Skriv en kommentar