Hjem » Strikkeopskrifter » Sygehjælpere

Sygehjælpere

Små dukker med sundhedshjælpere til at lyse op i Corona-tiden. De er lavet af samme designer som Pretty Izzy-dukkerne, så måske kan du finde yderligere hjælp der. De er strikket med intarsia-teknik. Her i Worsted weight-garn på pinde 3½ mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½ 

Af Esther Braithwaite

Konstruktion

Sygehjælperdukkerne strikkes i et stykke nedefra. Kroppen kan strikkes frem og tilbage og sys sammen eller rundt på strømpepinde.

Ansigtsmasken strikkes frem og tilbage på 2 pinde.
Arme og ben markeres med syning bagefter.

Garn, strikkepinde, strikkefasthed og størrelse

Fingering 2¼ mm 8 m/11 p = 2½ cm 12 cm høj x 5½ cm bred
DK/Sport 3 mm 6½ m/9 p = 2½ cm 13½ cm høj x 7 cm bred
Worsted 3½ mm 5 m/7 p = 2½ cm 15 cm høj x 7½ cm bred

De viste dukker er strikket i forskellige typer Worsted-garn i 4 farver: hvid, hudfarve, hårfarve og tøjfarve.
Strikkefastheden er ikke vigtig.

A: Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower Easy Care

B: Forslag til alternativt garn på vej.

C: Forslag til alternativt garn på vej.

Teknikker

Intarsia

Kaldes også gobelinstrik. Strikketeknik til at skabe flerfarvede mønstre. Se video fra PaaPinden. Husk at sno trådene for at forhindre huller.

Diagram

Bemærk:  Maskeantallet i diagrammet er 32 m strikket rundt, 34 m strikket frem og tilbage. 

Sådan gør du

Dukke strikket rundt

  • Slå 32 m løst op med hvidt garn. Sørg for en lang ende til sammensyning.
  • Fordel maskerne jævnt på 4 pinde.

Forts med diagram eller tekstforklaring.

Sko

  • Omg 1-4: Ret.

Dragt

  • Omg 5-16: (Tøjfarve) Ret.
  • Omg 17-18: Vrang.
  • Omg 19-24 (Intarsia): 4 r i tøjfarve, 8 r i hudfarve, 8 r i tøjfarve, 8 r i hudfarve, 4 r i tøjfarve.
  • Omg 25-30: (Tøjfarve) Ret. (Sy V-udskæringen efter udstopning af dukken).

Ansigt

  • Omg 31-38: (Hudfarve) Ret.

Hår

  • Omg 39-42: (Hårfarve) Ret.
  • Omg 43: 5 r, 2 r sm, *4 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • Omg 44 og alle lige p: Ret.
  • Omg 45: 4 r, 2 r sm, *3 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • Omg 47: 3 r, 2 r sm, *2 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • Omg 49: 2 r, 2 r sm, *1 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
  • Omg 51: 1 r, *2 r sm*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.

Bryd garnet, træk det gennem de sidste m og stram det.

Hår med hue

  • Omg 39-40: (Hårfarve) Ret.
  • Omg 41: (Tøjfarve) Ret.
  • Omg 42: Vrang.
  • Omg 43-51: (Tøjfarve) Indtagninger som ovenfor.

Færdiggørelse

Se sidst i opskriften.

Dukke strikket frem og tilbage

Slå 34 m løst op i hvidt med en lang ende til sammensyning.

Sko

  • P 1-4: Glatstrikning (ret på rets og vrang på vrangs).

Bukser

  • P 5-16: (Tøjfarve) Forts i glatstrikning.
  • P 17: Vrang.
  • P 18: Ret.
  • P 19 (Intarsia): 5 r i tøjfarve, 8 r i hudfarve, 8 r i tøjfarve, 8 r i hudfarve, 5 r i tøjfarve.
  • P 20: 5 vr i tøjfarve, 8 vr i hudfarve, 8 vr i tøjfarve, 8 vr i hudfarve, 5 vr i tøjfarve.
  • Gent p 19-20 endnu 2 gange.
  • P 25-30: Forts i tøjfarve i glatstrikning. (V-udskæringen sys, efter dukken er udstoppet.)

Ansigt

  • P 31-38: (Hudfarve). Forts i glatstrikning.

Hår

  • P 39-42: (Hårfarve) Strik 4 p i glatstrikning.
  • P 43: 6 r, 2 r sm, *4 r, 2 r sm*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 2 r.
  • P 44 og alle lige p: Vrang.
  • P 45: 5 r, 2 r sm, *3 r, 2 r sm*. Gent fra* til * til sidste m, 2 r.
  • P 47: 4 r, 2 r sm, *2 r, 2 r sm*. Gent fra* til * til sidste m, 2 r.
  • P 49: 3 r, 2 r sm, *1 r, 2 r sm*. Gent fra* til * til sidste m, 2 r.
  • P 51: 2 r, *2 r sm*. Gent fra * til * til sidste m, 2 r.

Bryd garnet, træk det gennem de sidste m og stram det.

Hår med hue

  • P 39-40: (Hårfarve) Glatstrikning.
  • P 41: (Tøjfarve) Ret.
  • P 42: Ret.
  • P 43-51: (Tøjfarve) Strik indtagninger som ovenfor.

Brug enden fra toppen af hovedet og sy dukkens sider sammen med en usynlig søm.

Færdiggørelse

Udstop hovedet

Sy en risøm i samme farve garn hen over den første ansigtspind og udstop derefter hovedet fast. Stram tråden til hals og bind en knude. Lad enderne hænge, da du skal bruge dem til armene.

Udstop kroppen

Sy en risøm i samme farve garn hen over opslagskanten og udstop derefter kroppen løst. Stram garnet for at lukke bunden af dukken og bind en knude. Lad enderne hænge, da du skal bruge dem til benene.

Marker benene

Start ved den midterste søm bagpå og træk garnet igennem til midten foran. Brug diagrammet som guide og tæl 16 m fra den bageste midtersøm til den forreste. Træk garnet til, så du markerer et ben. Forts til et par pinde under sweateren. Hæft garnet.

Marker armene

Brug enderne fra halssømmen og marker armene med små stikkesting gennem alle lag. Start armene 3 pinde nede fra halsen og 4 m fra rygsømmen. Armene er 8 m brede. Hæft garnet og træk det gennem kroppen. Gør det samme med den anden arm.

V-udskæring

Sy en V-udskæring med dobbeltsting i hudfarve.

Marker armene

Syy med små stikkesting gennem alle lag. Start armene 3 pinde nede fra halsen og 4 masker fra rygsømmen. Armene er 8 masker brede.

Pandehår

Lav en masse lange masker med en tråd af hårfarven. Se på billederne, hvordan de placeres.

Broder øjne

Broder sorte øjne. Træk en sort tråd under begge ben i en maske. Strik 3 vandrette masker i samme maske, træk så nålen gennem dukken og før den ud på den anden side til det andet øje. Lav 3 vandrette masker og træk nålen gennem dukken og før den ud ved det sted, hvor enden er. Bind en knude og træk enden ind i dukken.

Kindrødt

Dup lidt rouge på kinderne med en vatrondel.

Krøllet hår

Sno garnet stramt i et enkelt lag om en træpind. Læg pinden i et dørslag og gennemblød garnet med varmt vand. Læg det på en bageplade og sæt det ind i en 100 grader varm ovn i 30 minutter. Når det er kølet af, trækker du garnet af pinden fra den ene ende. Klip det i passende længder. Fold det midtpå og sæt det fast til hovedet med en hæklenål gennem en maske. 

Maske (strikket frem og tilbage)

Slå 12 m op med hvidt.

  • P 1, 3, 5: Ret.
  • P 2, 4: 2 r, 8 vr, 2 r.
  • Luk af som ret på vrangs.

Slå op og luk af med lange ender. Sæt tilsvarende garnstykker på den anden side af masken til bindebånd. Bind masken rundt om dukkens ansigt.

Om designeren

© 2020 Esther Braithwaite. Original titel Nurse Mates. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Esther.

Esther Braithwaite har lavet Tutorials om strikning af dukkerne her: http://bit.ly/estherjoyknits. Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar