Flot hat med snoningsbånd. Den laves efter individuelle mål og kan bruges af både mænd, kvinder og børn. Der er ingen angivelser af garn og pindetykkelse – alt kan bruges. Her i tykt og halvtykt garn. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: ?
Denne hat er ret let at lave, og opskriften passer alle, både mænd, kvinder og børn.
Størrelse
Tilpasses hovedomkredsen.
Materialer
Garn
Alle typer garn. Den lysegrå hat er strikket i tykt garn (bulky), den brune i halvtykt (worsted).
• Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Alaska garn
Strikkepinde
Rundpind 40 cm lang. Pindetykkelsen skal svare til det garn, du bruger.
Strømpepinde i samme størrelse.
Tilbehør
Stoppenål.
Snoningspind.
Forkortelser
K2B: Kryds 2 bagved: Sæt 2 m på snoningsp og hold den bag arb, 2 r, derefter 2 r fra snoningsp.
K2F: Kryds 2 foran: Sæt 2 m på snoningsp og hold den foran arb, 2 r, derefter 2 r fra snoningsp.
Sådan gør du
Før du starter
Mål omkredsen af hovedet. Skriv tallet ned og træk 5 cm fra. Resultatet er længden af det snoede bånd. Du kan trække et par cm til fra, hvis du ønsker, at hatten skal sidde helt stramt. Til et barn kan du trække mindre fra.
Eksempel: Omkredsen på min fars hoved var 60 cm, så jeg strikkede et bånd på 58 cm. Hatten sad ret løst, så jeg tror, et bånd på 56 cm ville have været perfekt.
Snoningsmønster og bånd
Slå 16 m op, evt. med foreløbigt opslag.
- Omg 1: 3 r, 2 vr, 6 r, 2 vr, 3 r.
- Omg 2: 3 vr, 2 r, 6 vr, 2 r, 3 vr.
- Omg 3: 3 r, 2 vr, K2F, 2 r, 2 vr, 3 r.
- Omg 4: 3 vr, 2 r, 6 vr, 2 r, 3 vr.
- Omg 5: 3 r, 2 vr, 2 r, K2B, 2 vr, 3 r.
Strik omg 2-5, til du har den længde på båndet, du ønsker. Slut med omg 5.
Slå det ønskede antal m op + 10 (6 til rullekanter på begge sider (3+3) og 4 til vrangm ml kant og snoning (2+2)).
Strik efter diagram.
Snoningsdiagram
Sy enderne af båndet sammen. Hvis du vil gøre det med maskesting, skal du fjerne garnet fra det foreløbige opslag og sætte maskerne på en anden p. Luk derefter af for begge rækker af masker. Hvis du ikke vil bruge maskesting, kan du bare sy enderne sammen.
Saml nu masker op hele vejen rundt om toppen af båndet. Mål din strikkefasthed og regn ud, hvor mange m du har brug for. Saml dem op jævnt fordelt.
Eksempel: Hvis min snoningskant måler 58 cm, og min strikkefasthed er 4 eller 5 m pr. 2½ cm, skal jeg dele 58 med 2½ og gange det med 4½ = 104 m. (Det er endnu lettere, hvis du deler kanten i fire dele og samler 26 m op for hver fjerdedel.)
Strik rundt over de opsamlede m.
Strik ca. 5 cm ret. Jeg plejer at stoppe, når hele hatten måler ca. 12½ cm, hvorefter jeg begynder at tage ind.
Indtagninger
Du kan tage ind på en hvilken som helst måde, men jeg synes, at indtagninger med 12-13 m imellem virker bedst. Hvis du har flere, får du en fladere top. Den lysegrå har flere indtagninger, den brune færre.
Eksempel: 260/12 = 22 eller 260/13 = 20.
- Omg 1: *2 r dr sm, 11 r* omg ud.
- Omg 2: Ret.
- Omg 3: *2 r dr sm, 10 r* omg ud.
- Omg 4: Ret.
Jeg har ca. 8 indtagninger i hatten i eksemplet. Jeg tager ind i hver 11. m (husk at en indtagning bruger 2 m). Hvis du sætter en markør foran hver indtagning, bliver det meget nemt.
Forts på denne måde med skiftevis en omg med indtagninger og en almindelig p. Skift til strømpepinde, når der er for få m til rundpinden. Stop, når der kun er få m tilbage.
Færdiggørelse
Bryd garnet og træk det gn de resterende m med stoppenålen. Stram det og hæft enden.
Om designeren
© 2015 In2knition. Original titel Viking’s Recipe. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt In2knition.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.