| Smuk halsvarmer i bikubemønster (sekskantede felter). Der bruges garn i 2 kontrastfarver, hvoraf det ene gradvist skifter farve. Den er ikke svær at strikke. Her i uld og nylon på pinde 3½ mm. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½
Halsvarmeren strikkes på rundpind i garn i 2 kontrastfarver. Det ene er et farveskiftegarn med gradvise farveskift.
Mål
Længde: ca. 70 cm. Højde: ca. 57 cm.
Materialer
Garn
A: Regia Silk 4-fädig (Uni/Solid) (55 % merino, 25 % nylon, 20 % silke; 199 m/50 g); farve: Dark Grey; 103 g (412 m). B: Sidispinnt Merino Twist (100% merino; 400 m/100 g); ca. 100 g; 5 ngl med gradvise farveovergange.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Pr. 1. juli er Strikkeglad overtaget af Rasende Kreativ, som består af Sara og Katrine.
Det er vores hjerteblod, at siden her skal blive ved med at være gratis for dig at bruge. Men gratis for dig betyder desværre ikke gratis for os at drive.
Hvis du er glad for vores arbejde med at finde garn-alternativer og vil hjælpe os med at holde serverne kørende, kan du støtte os ved at besøge vores webshop på www.rasendekreativ.dk. Se, om der er noget i shoppen, du kan blive fristet af – på den måde får du noget lækkert med hjem, og vi kan holde gang i strikkemaskineriet her på siden. Tusind tak for din støtte!
A: Anbefalet garn (Rito.dk): Scheepjes Metropolis
B: Anbefalet garn (Rito.dk): Viking Garn Nordlys
Strikkepinde
Rundpind 3½ mm.
Tilbehør
1 maskemarkør til omgangsslut. Stoppenål.
Strikkefasthed
30 m/40 p = 10 x 10 cm, efter blokning.
Diagram
Sådan gør du

1 mønstergentagelse er delelig med 8 m. Her er 192 m = 24 mønstergentagelser (24 x 8 m).
- Slå 192 m op med A, sæt markør og strik rundt. Pas på ikke at dreje maskerne. Strik ifølge tekst eller diagram:
- Omg 1: (A) Ret.
- Omg 2: (A) Vrang.
- Omg 3-8: (B) *2 løst af med garnet bagved, 6 r*.
- Omg 9: (A) Ret.
- Omg 10: (A) Vrang.
- Omg 11: (A) Ret.
- Omg 12: (A) Vrang.
- Omg 13-18: (B) *4 r, 2 løst af med garnet bagved*.
- Omg 19: (A) Ret.
- Omg 20: (A) Vrang.
Gent omg 1-20 til ønsket længde.
Færdiggørelse
Efter en omg 10 eller 20 lukker du af med elastisk aflukning: 1 r, *1 r, sæt de 2 m tilbage på venstre p og strik 2 r dr sm*. Gent dette omg ud.
Hæft alle ender. Vask halsvarmeren og blok den som et rektangel.
Om designeren
© 2019 moorco & co. Original titel Heaxgon Cowl. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt moorco & co.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

