...
Hjem » Strikkeopskrifter » Gløder fra bålet

Gløder fra bålet

Skøn poncho i farveskiftegarn med stribemønster. Den er uhyre nem at strikke. Her er brugt et blandingsgarn af akryl, nylon, uld, mohair og alpaca. Den strikkes på pinde 6 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 6

Af Universal Yarn

Nyd farveskiftene i garnet i denne poncho. Du kan lave striberne enten lodret, vandret eller sågar på skrå. Det afgør du selv, inden du syr ponchoen sammen.

Størrelse

One size.

Mål

Bredde: 132 cm.
Længde: 64 cm.

Materialer

Garn

Universal Yarn Revolutions (57 % akryl, 15 % nylon, 10 % uld, 10 % alpaca, 8 % mohair; 560 m/200 g); farve: Port; 2 ngl.

Anbefalet garn (Rito.dk): Drops Melody

Strikkepinde

Rundpind 6 mm. Ponchoen strikkes frem og tilbage, men rundpind anbefales for at få plads til alle maskerne.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Stoppenål.
Maskeholder.

Strikkefasthed

12 m/18 p = 10 x 10 cm i mønster.

Forkortelser

1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.

Ribmønster

(Deleligt med 4 m + 1)

  • P 1 (rets): 2 r, *1 vr, 3 r*. Gent fra * til * til de sidste 3 m, 1 vr, 2 r.
  • P 2 (vrangs): *1 vr, 3 r*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.

Gent p 1-2.

Sådan gør du

  • Slå 153 m op.
  • Strik ribmønster, til arb måler 46 cm. Slut med en vrangp.

Opdeling i forstykke og ryg

  • P 1 (rets): Strik mønster over de 76 m foran, 1 ud, sæt de resterende 77 m rygmasker på en holder.
    Strik videre i mønster over de 77 m foran, til arb måler 86 cm fra opdelingen. Luk af for alle m.
  • Sæt rygmaskerne på pinden. Strik mønster over de 77 rygmasker, til arb måler 86 cm fra opdelingen.

Luk af for alle m.

Færdiggørelse

  • Blok arb i de rette mål.
  • Afgør, hvilken led striberne skal gå på, før du syr ponchoen sammen.
  • Sy 64 cm af forstykke og ryg sammen i skulderen og lad 23 cm være usyet til halsåbning.
  • Hæft alle ender.

Om designeren

© 2017  Universal Yarn. Original titel Banked Coals.  Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Universal Yarn.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar