Klassisk herrevest

Nem og klassisk vest til herrer i 7 størrelser på tykke pinde. Den er glatstrikket med ribkanter og V-udskæring. Her er den strikket i 100 % akryl, men mange andre garntyper kan bruges. Den ville være fin i merinould. Pinde 5½ og 6½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 5½, 6½

Af Esther Kate

Mål

Brystmål: 81 (86, 91, 97, 102, 107, 112) cm.
Overvidde: 81 (87, 93, 99, 104, 107, 113) cm.
Længde fra nakke til nederste kant: 54 (56, 60, 62, 65, 66, 68) cm.

Materialer

Garn

King Cole Big Value Chunky (100 % akryl, 153 m/100 g); farve: Caramel; 4 (4, 4, 4, 5, 5, 5) ngl.

Garnbutikken Rito foreslår:
Järbo Molly
13(13,13,13,16,16,16,16)ngl.

Strikkepinde

Jumperpinde 5½ og 6½ mm.

Tilbehør

Maskeholder og/eller ekstrapind.
Sikkerhedsnål.

Strikkefasthed

14 m/20 p = 10 x 10 cm i glatstrikning på pinde 6½ mm.

Mønstre

Glatstrikning

Slå et hvilket som helst antal m op.

  • P 1: Ret.
  • P 2: Vrang.

Disse 2 p udgør mønstret.

Rib

Slå et maskeantal op, der er deleligt med 2 + 1.

  • P 1: 1 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 2: 1 vr, *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.

Disse 2 p udgør mønstret.

Sådan gør du

Ryg

Slå 57 (61, 65, 69, 73, 75, 79) m op på pinde 5½ mm.

  • P 1: 1 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 2: 1 vr, *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.

Gent de sidste 2 p, til ribben måler 6 (6, 6, 7, 7, 7, 7) cm. Slut med p 2.
Skift til pinde 6½ mm og strik glatstrikning, til ryggen måler 32 (33, 36, 37, 40, 40, 40) cm. Slut med en vrangp.

Ærmegab

Luk af for 2 m i starten af de næste 2 p. Tag 1 m ind i begge ender af de næste 3 (3, 5, 5, 7, 7, 7) p, derefter på hver anden p 4 (5, 4, 5, 4, 4, 5) gange = 39 (41, 43, 45, 47, 49, 51) m.  Strik lige op, til ryggen måler 54 (56, 60, 62, 65, 66, 68) cm. Slut med en vrangp.

 Skuldre

Luk af for 3 (4, 4, 4, 4, 4, 4) m i starten af de næste 4 p, derefter for 4 (3, 3, 3, 3, 4, 5) m i starten af de følgende 2 p. Sæt de resterende 19 (19, 21, 23, 25, 25, 25) m på en maskeholder.

Forstykke

Slå 57 (61, 65, 69, 73, 75, 79) m op på p 5½ mm..

  • P 1: 1 r, *1 vr, 1 r*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 2: 1 vr, *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.

Gent de sidste 2 p, til ribben måler 6 (6, 6, 7, 7, 7) cm. Slut med p 2.
Skift til pinde 6½ (US 10½) mm og strik glatstrikning, til ryggen måler 32 (33, 36, 37, 40, 40, 40) cm. Slut med en vrangp.

Opdeling til ærmegab og halsudskæring

  • Næste p: Luk af for 2 m, 24 (26, 28, 30, 32, 33, 35) r (inkl. m på pinden efter aflukning), 2 r sm, vend og lad de resterende m sidde på en ekstrapind.
  • Forts over disse 25 (27, 29, 31, 33, 34, 36) m til første side.
  • Strik 1 p ret.
  • Tag 1 m ind i ærmegabskanten på de næste 3 (3, 5, 5, 7, 7, 7) p, derefter på hver anden p 4 (5, 4, 5, 4, 4, 5) gange. Samtidig tager du 1 m ind i halskanten på hver følgende 4. p = 15 (16, 17, 17, 18, 19, 20) m.
  • Forts med at tage 1 m ind i halskanten på hver 4. p, til der er 12 (14, 13, 11, 11, 13, 13) m tilbage.

 Str 1, 2 og 3

  • Tag 1 m ind i halskanten på hver følgende 6. p, til der er 10 (11, 11) m tilbage.

 Alle str

  • Strik lige op, til forstykket svarer til ryggen til start af skulder. Slut med en vrangp. Strik yderligere 1 p på den anden side.

 Skuldre

  • Luk af for 3 (4, 4, 4, 4, 4, 4) m i starten af næste p og derefter hver anden p 1 gang. Strik 1 p ret. Luk af for de resterende 4 (3, 3, 3, 3, 4, 5) m.
  • Med rets vendt mod dig sætter du den midterste m på en sikkerhedsnål, sætter garnet til de andre m og strikker færdigt, til det passer med første side, blot spejlvendt.

Færdiggørelse

Sy den højre skuldersøm.

Halskant

  • Med rets af arb vendt mod dig og med pinde 5½ mm strikker du 40 (42, 44, 46, 48, 50, 52) m op jævnt fordelt langs venstre side af halsen, strik 1 m fra sikkerhedsnålen (marker denne m), strikker 40 (42, 44, 46, 48, 50, 52) m op jævnt fordelt langs højre side af halsen, og til sidst strikker du de 19 (19, 21, 23, 25, 25, 25) m hen over nakken = 99 (103, 109, 115, 121, 125, 129) m.
  • Næste p: 1 vr, *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
  • P 1: Strik rib til 2 m før den markerede m, 2 r dr sm, 1 r, 2 r sm, rib pinden ud.
  • P 2: Strik rib til 2 m før den markerede m, 2 vr sm, 1 vr, 2 vr dr sm, rib pinden ud.

Gent de sidste 2 p yderligere 2 gange. Luk af i rib.
Sy venstre skuldersøm og sømmen i halskanten.

Armkanter

  •  Med rets vendt mod dig og pinde 5½ mm strikker du 82 (86, 92, 96, 100, 104, 108) m op jævnt fordelt rundt i ærmegabskanten. Strik 4 cm rib. Luk af i rib.

Sy sidesømmene. Blok vesten i de rette mål, dæk den med et fugtigt klæde og lad den tørre.

Om designeren

© 2013 Esther Kate Designs. Original titel Caramel Tank Top. Kun til personlig brug. Opskriften må ikke videresælges, men du er velkommen til at sælge dine færdigstrikkede produkter. Kontakt Esther.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer

Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.

Spørgsmål

Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.

Andre henvendelser

Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *