Hjem » Strikkeopskrifter » Bluse med irsk hulmønster

Bluse med irsk hulmønster

Kortærmet bluse med gammelt, irsk hulmønster. Mønstret er lettere, end det ser ud. Den er i 7 størrelser og er her strikket i bomuld med en smule uld på pinde 3 og 3½ mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3, 3½

Af Donna Druchunas

Blusen strikkes ovenfra i et stykke. Der er ingen indviklede ind- og udtagninger i hulmønstret. Udtagninger til raglansømme og kroppens A-facon strikkes i glatstrikning. Sådan strikkede min bedstemor sweatre med hulmønster.  

Størrelser

XS (S, M, L, XL, 2XL, 3XL). 
Vist i str XL med 12½ cm bevægelsesvidde.

Mål

Overvidde: 87½ (96½, 106, 117, 128½, 138, 148½) cm.
Længde: 58 (58½, 59½, 61, 61½, 64, 66) cm.

A: Bredde, nakke (strakt): 23½ (23½, 25, 25½, 30½, 32½, 34½) cm
B: Raglanlængde: 18½ (19½, 21, 22, 23½, 26, 28) cm
C: Overvidde: 87½ (96½, 106, 117, 128½, 138, 148½) cm
D: Omkreds forneden: 05½ (113½, 124, 129, 140½, 150½, 160½) cm
E: Længde, krop: 34½ (33½, 33½, 33½, 33, 33, 33) cm
F: Omkreds, overarm: 31 (35½, 38½, 43, 44½, 47, 50) cm
G: Ærmelængde: 7½ (9, 7½, 9, 7½, 8½, 9) cm

Materialer

Garn

Valley Yarns Granville (90 % pimabomuld/10 % merinould; 153 m/50 g); farve: Coral; 5 (6, 7, 7, 8, 9, 10) ngl.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: Bc Garn Alba.

Strikkepinde

Rundpind 3½ mm, 60 cm og 40 cm. Evt. længere rundpind til magic loop eller 2 små  rundpinde.
Rundpind 3 mm, 60 cm og 40 cm. Evt. længere rundpind til magic loop eller 2 små  rundpinde.
Det er vigtigt at vælge den pindestørrelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

Maskemarkører, heraf 4 oplukkelige.
Garnrester eller 2 ekstra rundpinde.
Stoppenål.

Strikkefasthed

23 m/30 omg = 10 x 10 cm i glatstrikning med de tykke pinde.

Kommentarer

Blusen strikkes rundt ovenfra.  Ryg og forstykke er ens.

Forkortelser

1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet r = 1 m taget ud.

Mønstre

Perlestrik 

(over et lige antal m)

  • Omg 1: (1r, 1 vr) hele omg.
  • Omg 2: (1 vr, 1 r) hele omg.
  • Gent omg 1-2.

Hulmønster 

(over et maskeantal, der er deleligt med 11)
Bemærk: På omg 32 kommer der 11 nye m i hver side af hulmønstergentagelsen. Markørerne flyttes hen ved siden af de nye m. 
Forts med hulmønster over alle m ml begge markører på de følgende omg.

  • Startomg: Vrang.
  • Omg 1: *1 r, slå om, 3 r, 1 løst af, 2 r, træk den løse m over, 3 r, slå om, 1 r*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 2, 4, 6: Ret.
  • Omg 3: *2 r, slå om, 2 r, 1 løst af, 2 r, træk den løse m over, 2 r, slå om, 2 r*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 5: *3 r, slå om, 1 r, 1 løst af, 2 r, træk den løse m over, 1 r, slå om, 3 r*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 7: *4 r, slå om, 1 løst af, 2 r, træk den løse m over, slå om, 4 r*. Gent fra * til * omg ud.
  • Omg 8: Vrang.
  • Omg 9-31: Gent omg 1-8 endnu 2 gange, derefter omg 1-7 en gang.
  • Omg 32: Strik mønster til 12 m før hulmønstermarkør, 1 vr, sæt markør *vr til markør, fjern markør* x 2, 11 vr, sæt markør, 1 vr, mønster omg ud.

Hulmønster på forstykke/ryg

  • Gent omg 1-32 yderligere 1 (1, 1, 2, 2, 2, 3) gange, gent derefter omg 1-8 over disse 77 (77, 88, 110, 121, 132, 154) m resten af mønstret.

Hulmønster på ærme

  • Gent omg 1-32 i alt 0 (0, 0, 0, 0, 0, 1) gang, gent derefter omg 1-8 over disse 44 (44, 44, 44, 44, 66, 88) m resten af mønstret.

Sådan gør du

Bærestykke

  • Slå 110 (114, 120, 124, 130, 136, 136) m op på den tynde p. Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne. Sæt en markør for omgangsstart.
  • Strik 4 omg perlestrik.
  • Næste omg: 12 (18, 2, 4, 10, 9, 1) r, 1 ud, *2 (2, 3, 3, 2, 2, 2) r, 1 ud* til de sidste 12 (18, 1, 3, 10, 9, 1) m, ret omg ud = 154 (154, 160, 164, 186, 196, 204) m.
  • Skift til den tykke p og sæt de oplukkelige markører således (den første raglanmarkør er allerede på plads i starten af omg/højre forstykke): Anden raglanmarkør sættes efter de første 53 (53, 56, 58, 69, 74, 78) m (forstykke), tredje raglanmarkør efter 24 m (venstre ærme), fjerde raglanmarkør efter de næste 53 (53, 56, 58, 69, 74, 78) m (ryg). De resterende 24 m er til højre ærme.
  • **Næste omg: *2 r, slå om, 7 (7, 3, 4, 4, 1, 3) r, 1 vr, sæt markør, strik de næste 33 (33, 44, 44, 55, 66, 66) m i hulmønstrets startp, sæt markør, 1 vr, 7 (7, 3, 4, 4, 1, 3) r, slå om, 2 r, 1 løst af, 2 r, slå om, 20 r, slå om, 2 r*. Gent fra * til * endnu en gang = 162 (162, 168, 172, 194, 204, 212) m: 55 (55, 58, 60, 71, 76, 80) m til forstykke/ryg, 26 m til hvert ærme.**
  • Næste omg: *1 løst af, ret til 1 m før markør, 1 vr, 1 løst af, strik næste p af hulmønster til markør, 1 løst af, 1 vr, ret til markør, 1 løst af, ret til næste markør*. Gent fra * til * endnu en gang.
  • Indtagningsomg til raglan: *1 løst af, 2 r, slå om, ret til 1 m før markør, 1 vr, 1 løst af, strik næste p af hulmønster til markør, 1 løst af, 1 vr, ret til 2 m før markør, slå om, 2 r, 1 løst af, 2 r, slå om, ret til 2 m før markør, slå om, 2 r*. Gent fra * til * endnu en gang = 8 m taget ud.
  • Gent de sidste 2 omg yderligere 14 gange, derefter fra ** til **.
  • Slut efter omg 31 af hulmønstret = 282 (282, 288, 292, 314, 324, 332) m: 85 (85, 88, 90, 101, 106, 110) m til forstykke/ryg, 56 m til hvert ærme.
  • Næste omg: *1 løst af, 2 r, slå om, mønster (omg 32 af hulmønster) til 2 m før næste markør, slå om, 2 r, 1 løst af, 2 r, slå om, 3 r, 1 vr, sæt markør, 44 vr, sæt markør, 1 vr, 3 r, slå om, 2 r*. Gent fra * til * endnu en gang = 290 (290, 296, 300, 322, 332, 340) m: 87 (87, 90, 92, 103, 108, 112) m til forstykke/ryg, 58 m til hvert ærme.

Bemærk: Der er nu tilføjet en gentagelse af hver side af hulmønstret på forstykke og ryg. Herefter vil der komme 44 m i midten af hvert ærme i hulmønster. Næste omg af hulmønstret er omg 1. Forts med at strikke 1 m vr på hver side af hulmønstret.

  • Strik 1 omg i mønster.
  • Udtagningsomg til raglan: *1 løst af, 2 r, slå om, mønster til 2 m før raglanmarkør, slå om, 2 r*. Gent fra * til * yderligere 3 gange = 8 m taget ud.
    Gent de sidste 2 omg yderligere 2 (6, 10, 13, 15, 18, 21) gange = 314 (346, 384, 412, 450, 484, 516) m: 93 (101, 112, 120, 135, 146, 156) m til forstykke/ryg; 64 (72, 80, 86, 90, 96, 102) m til hvert ærme.
  • Strik videre i mønster, til arb måler 18½ (19½, 21, 22, 23½, 26, 28) cm fra opslaget.

Opdeling

  • Næste omg: *Strik mønster til næste raglanmarkør, fjern markør, sæt de næste 64 (72, 80, 86, 90, 96, 102) ærmem på en holder, fjern markør, slå 3 (4, 4, 6, 5, 5, 6) m op, sæt markør til “sidesøm”, slå 3 (4, 4, 6, 5, 5, 6) m op*. Gent fra * til * endnu en gang = 198 (218, 240, 264, 290, 312, 336) m: 99 (109, 120, 132, 145, 156, 168) m til forstykke/ryg. Strik igen rundt.

Krop

  • Næste omg: Strik mønster til 3 m før sidesømsmarkør, strik de næste 6 m i perlestrik, strik mønster til 3 m før næste sidesømsmarkør, strik 3 m i perlestrik. Denne markør er den nye omgangsstart.
  • Omg 1: *Strik 3 m i perlestrik, sæt markør, strik i mønster til 3 m før sidesømsmarkør, sæt markør, strik 3 m i perlestrik*. Gent fra * til * endnu en gang.

Der er nu hulmønster midt på forstykke og ryg og perlestrik på begge sider af “sidesømmene”.

  • Strik 7 (7, 7, 11, 11, 11, 11) omg i mønster.
  • Udtagningsomg: *1 løst af, strik perlestrik til markør, 1 ud, 1 løst af, *mønster til markør, 1 løst af* x 3, 1 ud, perlestrik til sidesømsmarkør*. Gent fra * til * endnu en gang = 4 m taget ud.
  • Gent de sidste 8 (8, 8, 12, 12, 12, 12) omg yderligere 9 (9, 9, 6, 6, 6, 6) gange.  Indarbejd udtagningerne i perlestrikken = 238 (258, 280, 292, 318, 340, 364) m.
  • Strik videre i mønster, til arb måler 32 (31, 31, 31, 30½, 30½, 30½) cm fra ærmegabet eller 2½ kortere end ønsket længde. Slut efter omg 8 af hulmønstret og fjern markører på sidste omg undt den ved omgangsstart.
  • Skift til den tynde p og strik 2½ cm perlestrik. Luk løst af i perlestrik.

Ærmer

  • Sæt garnet til midt i ærmegabet og strik 3 (4, 4, 6, 5, 5, 6) m op hen til maskerne på holder, strik mønster hen over de 64 (72, 80, 86, 90, 96, 102) m på holder, strik 3 (4, 4, 6, 5, 5, 6) m op til midten af ærmegabet. Sæt en markør for omgangsstart og strik rundt herfra = 70 (80, 88, 98, 100, 106, 114) m.
  • Omg 1: Strik 3 m i perlestrik, strik mønster til de sidste 3 m, strik 3 m i perlestrik.
  • Strik ca. 7½ (9, 7½, 9, 7½, 8½, 9) cm videre i mønster, eller til ærmet er 2½ cm kortere end ønsket længde. Slut efter omg 8 af hulmønstret. Fjern alle markører på sidste omg undt den ved omgangsstart.
  • Skift til den tynde p og strik 2½ cm perlestrik. Luk løst af i perlestrik.

Lav endnu et ærme magen til.

Færdiggørelse

Hæft alle ender. Vask blusen og lad den tørre fladt. Blok den i de rette mål.
Bemærk: Hulmønster kan strækkes meget under blokning. Sørg for at måle og sætte nåle i, så det svarer til målene.

Om designeren

© 2019 Donna Druchunas. Original titel Cailleach Beara. Trykt i Knitty Spring + Summer 2019. Fotos: Dominic Cotignola. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdiglavet produkt må videresælges. Kontakt Donna.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

4 kommentarer til “Bluse med irsk hulmønster”

  1. Jeg kan ikke få opskriften til at passe. Kun hvis jeg strikker (i mønsteret) tag 1 løs af, strik 2 r sm, træk den løse m over. På selve blusen, skal der vel stå: flyt markør, i stedet for 1 m løs af.
    Håber du forstår hvad jeg mener.
    MVH
    Sonja

    Svar
    • Som der står i kommentarfeltet, skal alle spørgsmål om opskrifternes indhold stilles i Strikkeglads venner på Facebook. Jeg strikker dem ikke selv, oversætter bare. Du er nødt til at skrive, hvilke pinde du taler om. Mh Marianne

      Svar

Skriv en kommentar