Hjem » Strikkeopskrifter » Cora

Cora

Top i 6 størrelser strikket på den anden led. Designet til at være rummelig. Den er ikke svær – det meste er i glatstrikning. Her strikket i en blanding af merinould, alpaca og yak på pinde 4 mm.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 4

Af Berroco Design Team

Størrelser

XS (S, M, L, XL, 2XL).

Mål

Overvidde: 154 (162, 173, 183, 193, 203) cm.
Længde: 61 (61, 63½, 65, 67, 68½) cm.
Vist i str M.

Bemærk: Denne top er designet til at være i overstørrelse og hænge meget løst.

Materialer

Garn

Berroco Quechua (60 % merinould, 20 % alpaca, 20 % yak; 150 m/50 g); farve: Palace; 7 (7, 8, 9, 9, 10) ngl.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: 
Drops Flora

Strikkepinde

Rundpind 4 mm, 70 cm.
Det er vigtigt at vælge den pindetykkelse, der kræves for at opnå strikkefastheden.

Tilbehør

1 maskemarkør.
Garnrester.

Strikkefasthed

24 m/30 p = 10 x 10 cm i glatstrikning.

Kommentar

Denne top strikkes i et stykke fra side til side.

Forkortelser

1 ud: Saml lænken op ml maskerne og strik den drejet ret = 1 m taget ud.

Sådan gør du

Slå 288 (288, 300, 306, 318, 324) m op. Strik ikke rundt.

  • Startp (vrangs): 144 (144, 150, 153, 159, 162) vr, sæt markør, vr pinden ud.
  • P 1 (rets): 1 løst af som ret med garnet bagved, (1 r, 1 vr) x 2, ret til de sidste 5 m, flyt markør, (1 vr, 1 r) x 2, 1 r.
  • P 2: 1 løst af som vr med garnet foran, (1 r, 1 vr) x 2, vr til de sidste 5 m, flyt markør, (1 vr, 1 r) x 2, 1 vr.
    De sidste 2 p udgør mønstret.

Strik videre i mønster, til arb måler 28 (30½, 33, 35½, 38, 40½) cm fra starten. Slut med en vrangp.

Opdeling til hals

  • Næste p (rets): Strik til markør, sæt de resterende m på en garnrest til ryggen = 144 (144, 150, 153, 159, 162) m. Vend.

Bemærk: Herfra skal du forts med mønster over 5 m i starten af retp og slutningen af vrangp. Resten af maskerne strikkes i glatstrikning. Dette kaldes nu mønster.

Forstykke

Halsudskæring

  • P 1 (vrangs): Luk af for 14 m, strik mønster pinden ud = 130 (130, 136, 139, 145, 148) m.
  • P 2: Strik mønster.
  • P 3: Gent p 1 = 116 (116, 122, 125, 131, 134) m.
  • Indtagningsp (rets): Mønster til de sidste 4 m, 2 r sm, 2 r = 1 m taget ind.
  • Gent indtagningsp på alle retp yderligere 7 gange = 108 (108, 114, 117, 123, 126) m. Strik 7½ cm i mønster. Slut med en vrangp.
  • Udtagningsp (rets): Strik til de sidste 2 m, 1 ud, 2 r = 1 m taget ud.
  • Gent udtagningsp på alle retp yderligere 7 gange. Slut med en retp = 116 (116, 122, 125, 131, 134) m.
  • Slå 14 m op i starten af de næste 2 vrangp, slut på vrangs = 144 (144, 150, 153, 159, 162) m. Sæt disse m på en anden garnrest.

Ryg

Med rets vendt mod dig sætter du de 144 (144, 150, 153, 159, 162) m fra den første garnrest over på rundpinden. Sæt garnet til.
Bemærk: Herfra skal du igen strikke mønster på de første og sidste 5 m.

Halsudskæring

  • Indtagningsp (rets): 2 r, 2 r dr sm, strik pinden ud = 1 m taget ind. Gent indtagningsp yderligere 3 gange = 140 (140, 146, 149, 155, 158) m.
  • Strik videre, til halsen måler ca. 17 cm. Slut på vrangs.
  • Udtagningsp (rets): 2 r, 1 ud, strik pinden ud = 1 m taget ud. Gent udtagningsp yderligere 3 gange. Slut med en vrangp = 144 (144, 150, 153, 159, 162) m.
  • Sammenstrikningsp (rets): Med rets vendt mod dig sætter du de 140 (140, 146, 149, 155, 158) m fra garnresten til starten af rundpinden.  Sæt garnet til og strik disse m, derefter de resterende m på ryggen = 288 (288, 300, 306, 318, 324) m. Forts med at strikke 5 m i mønster i starten og enden og de øvrige m i glatstrikning. Strik lige op, til arb måler 28 (30½, 33, 35½, 38, 40½) cm fra enden af halsen. Slut med en vrangp.
  • Luk af.

Færdiggørelse

Fold arb midtpå (se måltegning). Sy opslagsp sammen, men lad 20 (20, 21½, 23, 24, 25½) cm stå åben under folden (skulder) til ærmegab. Gør det samme på aflukningsp. Hæft alle ender og blok arb, hvis du ønsker det.

Om designeren

© 2018 Berroco Design Team. Original titel Cora. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Berroco.

 Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Berroco. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar