...
Hjem » Strikkeopskrifter » Foldini-taske

Foldini-taske

Nem, lille taske lavet af et rektangel, der foldes. Det er strikket i synkoperet brioche (tofarvet patent). Velegnet som strikkepose eller indkøbspose. Her strikket i to farver akrylgarn, men andet kan bruges. Pinde 4 mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 4

Af Mareike Meyer

Denne taske er lettere at strikke, end den ser ud. Vælg 2 farver og strik et rektangel, fold det og sy kanterne sammen.

Der bruges synkoperet tofarvet brioche til denne tykke og vendbare taske.

Størrelse

18 cm x 25½ cm. Kan let gøres større eller mindre.

Materialer

Garn

Paintbox Simply Aran (100 % akryl; 184 m/100 g). F1: Seafoam Blue; F2: Mustard Yellow.

Garnforbrug
Farve 1 (F1) = 82 m.
Farve 2 (F2) = 82 m.

Forslag til erstatningsgarn fra garnbutikken Rito: 
Jaerbo Lady

Strikkepinde

4 mm.

Strikkefasthed

17 m/24 p = 10 x 10 cm i tofarvet brioche, fladt og let blokket, på 4 mm pinde.

Forkortelser               

Brr: Brioche-ret: Strik næste retm ret sm med dens omslag.
Brvr: Brioche-vrang: Strik næste retm vrang sm med dens omslag.
F1: Farve 1.
F2: Farve 2.
Lad maskerne glide: Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden, så du kan strikke næste p uden at vende arb (som til hestetømme). S
Sl1yo
: Tag 1 løst af som vr, slå om.

Sådan gør  du

Foldini-tasken laves ved at folde et rektangel på en bestemt måde (se nedenfor) og derefter sy kanterne sammen. Rektanglet strikkes på langs. Dit opslag viser bredden. Der er kun 1 regel at følge: Længden af dit rektangel skal være 3 x bredden. Fx slog jeg 29 m op, hvilket gav mig en bredde på 18 cm. Dermed blev længden på mit rektangel 54 cm. Du kan vælge et hvilket som helst ulige maskeantal.

Da tasken er vendbar, er det ikke vigtigt, om du starter med den lyse eller den mørke farve.

Første halvdel af rektanglet

Med F1 slår du 29 m (eller et andet ulige antal) løst op.

  • Startp 1: (F1) (1 vr, sl1yo) til den sidste m, 1 vr, vend ikke, lad maskerne glide ned i den anden ende af p.
  • Startp 1: (F2) 1 løst af, start F2 (hold garnet bagved), (brr, sl1yo) til de sidste 2 m, brr, 1 løst af med garnet bagved, vend.
  • P 1: (F1) 1 r, (sl1yo, brr) til de sidste 2 m, sl1yo, 1 r, vend ikke, lad maskerne glide.
  • P 1: (F2) 1 løst af, (brvr, sl1yo) til de sidste 2 m, brvr, 1 løst af med garnet foran, vend.
  • P 2: (F1) 1 vr, (sl1yo, brvr) til de sidste 2 m, sl1yo, 1 vr, vend ikke, lad maskerne glide.
  • P 2: (F2) 1 løst af, (brr, sl1yo) til de sidste 2 m, brr, 1 løst af med garnet bagved, vend.

Gent de sidste 2 p, til dit rektangel måler halvdelen af din færdige længde. Herfra strikker du i synkoperet tofarvet brioche. Det vil bevirke, at din taske viser 2 farver udenpå. Hvis du forts i almindelig tofarvet brioche, viser ydersiden kun en farve og indersiden den anden farve.

Anden halvdel af rektanglet

  • P 1: (F1) 1 r, (sl1yo, brr) til de sidste 2 m, sl1yo,1 r, vend ikke, lad maskerne glide.
  • P 1: (F2) 1 løst af, (brvr, sl1yo) til de sidste 2 m, brvr, 1 løst af med garnet foran, vend.
  • P 2: (F1) 1 vr, (sl1yo, brvr) til de sidste 2 m, sl1yo, 1 vr, vend ikke, lad maskerne glide.
  • P 2: (F2) 1 løst af, (brr, sl1yo) til de sidste 2 m, brr, 1 løst af med garnet foran, vend.
  • P 3: (F1) 1 r, (sl1yo, brvr) til de sidste 2 m, sl1yo, 1 r, vend ikke, lad maskerne glide.
  • P 3: (F2) 1 løst af, (brr, sl1yo) til de sidste 2 m, brr, 1 løst af med garnet bagved, vend.
  • P 4: (F1) 1 vr, (sl1yo, brr) til de sidste 2 m, sl1yo, 1 vr, vend ikke, lad maskerne glide.
  • P 4: (F2) 1 løst af, (brvr, sl1yo) til de sidste 2 m, brvr, 1 løst af med garnet foran, vend.

Gent de sidste 2 p, til dit rektangel næsten har den færdige længde.

  • Næste p: (F1) 1 r, (sl1yo, brvr) til de sidste 2 m, sl1yo, 1 r, vend ikke, lad maskerne glide.
  • Sidste p: (F2) 1 løst af, (brr, sl1yo) til de sidste 2 m, brr, 1 løst af med garnet bagved, vend.
  • Næste p: (F1) 1 vr, (1 vr, brr) til de sidste 2 m, 2 vr, vend.

Luk løst af med F1, alle retm som ret og alle vrangm som vr. Bryd F1 og F2 og hæft alle ender.
Hvis du ønsker det, kan du blokke dit rektangel i de rette mål.

Foldning af tasken

Læg rektanglet foran dig. Det er ligegyldigt, hvilken side der vender opad.

Fold det nederste venstre hjørne op til kanten, så du får en trekant. Fold det øverste højre hjørne ned til kanten.

Tag fat i spidsen af trekanten på venstre side og fold den nedad langs kanten af den anden trekant.
Sy kanterne på begge sider med madrassting.

Efter du har foldet og syet, kan du sy spidserne af din taske sammen eller sætte en strop på. Jeg hæklede en snor og satte den fast med metalringe, som jeg syede fast i spidserne med sytråd. Du kan hækle eller strikke en strop, strikke en hestetømme eller købe en færdig strop.

Om designeren

© 2018 Mareike Meyer, The Yarn Adventurer. Original titel Foldini Bag. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Mereike.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse fra designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar