Mariehøne

Lille, prikket mariehøne til leg eller pynt, fx på juletræet. Den er 12 cm høj, men man kan vælge at strikke den i tykkere garn og pinde, så den bliver større. Den er uhyre nem at strikke. Her i DK-garn på pinde 3½ mm.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3½

Af Sarah Gasson

Størrelse

Højde: Ca. 12 cm.

Materialer

Garn

DK-garn i rødt, sort og hvidt (eller cremefarvet).

Strikkepinde

3½ mm.

Tilbehør

Stoppenål.
Vaskbart fyld.

Strikkefasthed

7 m/9 p = 2½ x 2½ cm.

Forkortelser

1 ind: Strik 2 r sammen = 1 m taget ind.
1 ud: Strik ret i forreste og bageste løkke af samme maske = 1 m taget ud.
Aflukning: Luk af som ret.
B&T: Bryd garnet med en lang ende. Træk det gennem de resterende m på pinden, stram og hæft.

Farveskift

Når du arb med forskellige farver, kan du transportere garnet op langs siden.

Broderede masker

Tråd stoppenålen med garnet og lav en knude i enden. Stik nålen gennem det udstoppede dyr og træk den ud, hvor du ønsker det. Træk i garnet, så knuden ender i fyldet. Lav nu de broderede masker: Stik nålen ind i dyret igen samme sted og træk den ud igen i den modsatte ende af masken (se billede). Slå garnet om nålen og træk nålen igennem. Gentag dette, så du får en række kædemasker.

Snoet garn

Klip et stykke garn, der er ca. 4 gange så langt, som du ønsker det snoede resultat. Sæt den ene ende fast rundt om et dørhåndtag, stoleben eller knage og lav en løkke i den anden ende, som passer på din højre hånds pegefinger. Stram garnet og drej din finger rundt og rundt med uret. Bliv ved med at dreje, indtil garnet snor sig af sig selv, når du slapper af i fingeren. Fold snoren midtpå, så de to ender mødes. Lav en knude i enden og klip det pænt til.

Pinde med 2 tråde

Der kan være tilfælde, hvor en eller flere pinde strikkes med dobbelt tråd, hvorefter du skifter tilbage til en enkelt tråd. Når du skifter fra dobbelt til enkelt tråd, skal du strikke de 2 løkker i alle m på sidste p med dobbelt tråd som 1 m på næste p.

Sikkerhed

Dyrene er beregnet til små børn, så sørg for, at påsatte dele sys godt fast, og at sømmene hæftes godt. Hvis en snoning bindes som sløjfe, kan du sy gennem sløjfen, så man ikke kan binde den op. Brug kun nyt, hygiejnisk, vaskbart fyld.

Sådan gør du

Krop og hoved

Slå 22 m op med sort.

  • P 1: Rødt: (3 r, 1 ud) x 2, 1 r, sort: 4 r, rødt: 1 r, (1 ud, 3 r) x 2 = 26 m.
  • P 2: Rødt: 11 vr, sort: 4 vr, rødt: 11 vr.
  • P 3: Rødt: 5 r, 1 ud, 5 r, sort: (1 ud, 1 r) x 2, rødt: 5 r, 1 ud, 5 r = 30 m.
  • P 4: Rødt: 12 vr, sort: 6 vr, rødt: 12 vr.
  • P 5: Rødt: 12 r, sort: 6 r, rødt: 12 r.
  • P 6-14: Gent de sidste 2 p.
  • P 15: Rødt: 12 r, sort: 2 r sm, 2 r, 2 r sm, rødt: 12 r = 28 m.
  • P 16: Rødt: 12 vr, sort: 4 vr, rødt: 12 vr.
  • P 17: Rødt: 6 r, 2 r sm, 4 r, sort: 4 r, rødt: 4 r, 2 r sm, 6 r = 26 m.
  • P 18: Rødt: 11 vr, sort: 4 vr, rødt: 11 vr.
  • P 19: Rødt: 12 r, sort: 2 r, rødt: 12 r.
  • P 20: Rødt: 12 vr, sort: 2 vr, rødt: 12 vr.
  • P 21: Rødt: Ret.

Hoved

  • P 22 (Startp): Sort: 9 vr, hvidt: 8 vr, sort: 9 vr.
  • P 23: Sort: (2 r, 1 ud) x 3, hvidt: (2 r, 1 ud) x 2, 2 r, sort: (1 ud, 2 r) x 3  = 34 m.
  • P 24: Sort: 12 vr, hvidt: 10 vr, sort: 12 vr. 
  • P 25: Sort: 12 r, hvidt: 10 r, sort: 12 r. 
  • P 26: Sort: 12 vr, hvidt: 10 vr, sort: 12 vr. 
  • P 27: Sort: 12 r, hvidt: 10 r, sort: 12 r. 
  • P 28: Sort: 12 vr, hvidt: 10 vr, sort: 12 vr. 
  • P 29: Sort: 13 r, hvidt: 8 r, sort: 13 r. 
  • P 30: Sort: 14 vr, hvidt: 6 vr, sort: 14 vr.
  • P 31: Sort: 6 r, 2 r sm x 2, 14 r, 2 r sm x 2, 6 r = 30 m.
  • P 32: Vrang.
  • P 33: 5 r, 2 r sm x 2, 12 r, 2 r sm x 2, 5 r = 26 m.
  • P 34: Vrang.
  • P 35: 4 r, 2 r sm x 2, 10 r, 2 r sm x 2, 4 r = 22 m.
  • P 36: Vrang.
  • P 37: 2 r, (1 r, 2 r sm) x 6, 2 r = 16m.
  • P 38: Vrang.
  • P 39: 2 r sm pinden ud = 8 m. B & T.

Pletter

Slå 2 m op med sort.

  • P 1: 1 r, 1 ud, 1 r = 3 m.
  • P 2: 2 vr sm, 1 vr = 2 m. B & T.

Lav 6 ens pletter.

Følehorn

Slå 3 m op med rødt.

  • P 1: Vrang.
  • P 2: Ret.
  • P 3: Vrang.
  • P 4Sort: 1 r, 1 ud, 1 r = 4 m.
  • P 5: 2 vr sm x 2 = 2 m. B & T.

Lav endnu et følehorn magen til.

Færdiggørelse

Sy sidesømmene med sort ved at arbejde dig ned fra hovedet. Lad opslagskanten stå åben og vend rets udad. Træk en tråd gennem hver eneste m i startp til hoved, stram den og udstop hovedet. Broder en linje med sort langs mariehønens rygsøm.

Sæt pletterne fast på kroppen (se billede). Placer følehornene og sy dem fast. Broder øjne med sort og næse med rødt.

Om designeren

© 2009 Sarah Gasson, Knitables. Original titel Ladybird. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Sarah.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer

Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.

Spørgsmål

Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.

Andre henvendelser

Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.



Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *