Patentstrikket hue i to farver. Der er mange variationsmuligheder mht. farver, og den er ikke svær, når teknikken er lært. Her strikket i 100 % merinould på pinde 3. |
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 3
(This pattern is brought to you by Purl Soho. The pattern is copyrighted with all rights reserved. Neither this pattern nor goods made from this pattern may be sold. The original pattern is at Color Dipped Hat. It has been translated from English into Danish by Marianne Holmen. Purl Soho is unable to verify the accuracy of this translation, but if you have any questions, we’re always happy to answer in English at www.purlsoho.com)
Denne hue strikkes i patentstrik, og du vil se, at den ene side bliver helt mættet med farve, mens den anden kun er let stribet.
Du kan bruge den med den ene eller den anden side udad, med opslag eller uden.
Størrelser
Baby (Barn, Teenager, Voksen)
Mål
Omkreds: 37 (44, 51, 57) cm.
Højde: 20 (23, 28, 30½) cm.
Materialer
Garn
Grundfarve (G): Purl Soho Line Weight (100 % merinould; 452 m/100 G); farve: Heirloom White; 1 ngl.
Kontrastfarve (K): Purl Soho Line Weight (100 % merinould; 452 m/100 g); farver: Pink Grapefruit (Baby), Super Pink (Teenager) og Sea Salt (Voksen); 1 ngl.
• Anbefalet garn (Mayflower.dk): Mayflower 1 Class
Strikkepinde
Rundpind 3 mm, 30 cm lang til Baby eller 40 cm lang til andre str.
Strømpepinde 3 mm.
Tilbehør
4 maskemarkører, hvoraf den ene adskiller sig fra de andre.
Strikkefasthed
24 m/36 p = 10 x 10 cm i patentstrik.
Forkortelser
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.
Kommentarer
Strik i masken under
1 r under: Stik spidsen af højre p ind i masken under næste m forfra og strik denne m ret. Lad masken ovenover falde fra venstre p.
1 vr under: Stik spidsen af højre p ind i masken under næste m bagfra og strik denne m vr. Lad masken ovenover falde fra venstre p. Se også her.
Indtagninger
Indtagning højre: Tag 1 m løst af som ret med garnet bagved, 1 r, træk den løse m over og lad den falde af højre p. Sæt den m, du lige strikkede, over på venstre p, træk den følgende m over den og lad den falde af venstre p. Sæt den strikkede m tilbage på højre p = 2 m taget ind.
Indtagning venstre: Tag 1 m løst af som ret med garnet bagved, 2 r sm, træk den løse m over de 2 sammenstrikkede m og lad den falde af pinden = 2 m taget ind.
Strikkeprøve
Lav en prøve på patent strikket frem og tilbage (ikke rundt). Slå et ulige antal m op og gør følgende:
- Startp: *1 r, 1 vr*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.
- P 1: 1 r, *1 r under, 1 vr*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 1 r under, 1 ret.
- P 2: 1 ret, *1 vr, 1 r under*. Gent fra * til * til de sidste 2 m, 1 vr, 1 ret.
Gent p 1-2.
Sådan gør du
Start ved den nederste kant. Med K slår du 88 (104, 120, 136) m op på rundpinden.
- Startp: *1 ret, 1 vr*. Gent fra * til * pinden ud.
Sæt den afvigende markør og strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
- Omg 1: (Med K) *1 r under, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 2: (Med G) *1 ret, 1 vr under*. Gent fra * til * omg ud.
Gent omg 1-2, til arb måler 5 (5½, 7, 7½) cm fra opslagskanten. Slut med omg 2.
Bryd K.
Start G.
- Omg 1: *1 r under, 1 vr*. Gen fra * til * omg ud.
- Omg 2: *1 ret, 1 vr under*. Gent fra * til * omg ud.
Gent omg 1-2, til arb måler 17 (18, 23½, 24) cm fra opslagskanten.
Puld
Bemærk: Skift til strømpepinde, når det er nødvendigt.
- Startomg: ((1 r under, 1 vr) x 11 (13, 15, 17), sæt markør) x 3. Forts i mønster omg ud.
- Omg 1 (Indtagningsomg): (1 ret, 1 vr under, indtagning venstre, *1 vr under, 1 ret*. Gent fra * til * til 5 m før næste markør, 1 vr under, indtagning højre, 1 vr under) x 4 = 16 m taget ind.
- Omg 2: (1 r under, 1 vr, 1 ret, *1 vr, 1 r under*. Gent fra * til * til 3 m før næste markør, 1 vr, 1 ret, 1 vr) x 4.
- Omg 3: *1 ret, 1 vr under*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 4 (Indtagningsomg): (1 r under, 1 vr, indtagning venstre, *1 vr, 1 r under*. Gent fra * til * til 5 m før næste markør, 1 vr, indtagning højre, 1 vr) x 4 = 16 m taget ind.
- Omg 5: *1 ret, 1 vr under*. Gent fra * til * omg ud.
- Omg 6: *1 r under, 1 vr*. Gent fra * til * omg ud.
Gent omg 1-6 yderligere 1 (1, 2, 2) gange = 24 (40, 24, 40) m.
Str Barn og Voksen
Gent omg 1 endnu en gang = 24 m, begge str.
- Næste omg: *1 r under, 1 vr*. Gent fra * til * til de sidste 2 m. Fjern markørerne, når du kommer til dem. Slut med at sætte 2 m over på højre p, fjerne markøren for omgangsslut og sætte de 2 m tilbage på venstre p.
- Sidste indtagningsomg: (Tag 3 m løst af som ret, 2 r sm, træk de 3 løse m over og lad dem falde af pinden, 1 vr under) x 4 = 8 m, begge str.
Str Baby og Teenager
- Næste omg: *1 ret, 1 vr under*. gent fra * til * til de sidste 2 m. Fjern markørerne, når du kommer til dem. Slut med at sætte 2 m over på højre p, fjerne markøren for omgangsslut og sætte de 2 løse m tilbage på venstre p.
- Sidste indtagningsomg: (Tag 3 m løst af som ret, 2 r sm, træk de 3 løse m over og lad dem falde af pinden, 1 vr) x 4 = 8 m, begge str.
Færdiggørelse
Bryd garnet og sæt det i stoppenålen. Træk nålen gennem de resterende m og stram garnet.
Hæft alle ender og blok huen, hvis du ønsker det.
Om designeren
© 2015 Purl Soho. Original titel Color Dipped Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Purl Soho via Ravelry eller på www.purlsoho.com.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af Purl Soho. Translated with permission.