Dominojakke

Smuk jakke bygget op af dominofirkanter og -trekanter. Når man har lært teknikken, er den ikke svær at strikke. Der kan bruges mange typer garn til jakken. Pinde 4½, 5 eller 5½. 
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 4½, 5, 5½

Af Melody Johnson

Denne retstrikkede jakke laves i moduler. Der er meget lidt, der skal sys.

Størrelse

Afhænger helt af det garn og den pindestørrelse, der vælges.
Se også nedenfor under Trekant 1.

Materialer

Garn

Vælg 2 slags worsted-, aran- eller DK-garner, der passer til hinanden. De behøver ikke være lavet af det samme materiale eller have samme tykkelse. Foreslået garn: Noro Silk Garden, Lion Brand Amazing, Malabrigo Yarn Rios. Du skal bruge 500-700 m af hvert garn til de fleste størrelser.

Strikkepinde

4½, 5 eller 5½ mm.

Tilbehør

Maskeholder eller garnrest.
Stoppenål.

Strikkefasthed

Afhænger helt af, hvilke pinde og hvilket garn, der bruges. Se også Trekant 1.

Forkortelser

G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Ryg

Trekant 1

Start med at strikke den første trekant. Den lange side er afgørende for størrelsen på den færdige jakke, så lav en strikkeprøve af den, så du kan justere pindetykkelse og maskeantal.

Bemærk: Tag den første m løst af på alle p. Det gør det lettere at samle m op senere.

Slå 71 m op. (Til de fleste størrelser er 71 m nok, da der er stor bevægelsesvidde i jakken, men til større hoftemål kan du slå 75 m op.)

  • P 1: (G) Opslagsp.
  • P 2: Ret.
  • P 3 (rets): (K) 1 løst af, 2 r sm, ret til de midterste 3 m, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, ret til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r.
  • P 4: Ret.
  • P 5-6 (G): Gent p 3-4.

Forts indtagninger i begge sider og i midten, til der er 5 m tilbage. Luk af. 
Mål den lange side af denne trekant, som er halvdelen af bredden på ryggen. Dvs. at hvis den måler 30 cm, vil ryggen være 60 cm, og den færdige jakke bliver 120 cm.

Du har nu strikket Trekant 1, som er midt i den nederste kant bagpå. De aflukkede m vender nedad.
Firkanterne 2, 4, 5, 6 og 8 strikkes med 71 m.

Firkant 2

  • P 1: (K) Strik 36 m op langs kanten på Trekant 1 og slå yderligere 35 m op = 71 m.
  • P 2: Ret.
  • P 3: (G) Ret til de midterste 3 m, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, ret pinden ud.

Forts med at tage ind i højre side, til der er 3 m tilbage, 3 r sm. Bryd ikke garnet.

Trekant 3

  • P 1: Saml 36 m op langs siden af Firkant 2.
  • P 2: Ret.
  • P 3: (K) ret til de sidste 3 m, 1 r, 2 r sm.

Gent p 2-3, til der er 2 m tilbage, 2 r sm, træk garnet gn den sidste løkke og bryd garnet.

Firkant 4

Slå 36 m op og strik 35 m op langs siden af Trekant 1. Forts som for Firkant 2.

Firkant 5

Strik 71 m op ml Firkant 4 og Firkant 2. Lav firkanten som de foregående firkanter.

Firkant 6

Strik 71 m op ml Firkant 5 og Trekant 3. Lav firkanten som de foregående firkanter.

Trekant 7

  • P 1: Strik 36 m op langs siden af Firkant 4.
  • P 2: Ret.
  • P 3: 1 løst af, 2 r sm, ret pinden ud.

Forts med dette, til der er 2 m tilbage, 2 r sm. Bryd ikke garnet.

Firkant 8

Strik 71 m op langs siderne på Trekant 7 og Firkant 5. Lav firkanten som de foregående firkanter.

Trekant 9

Som Trekant 1.

  • P 1: Strik 71 m op langs siderne på Firkant 8 og Firkant 6.
  • P 2: Ret.
  • P 3: 1 løst af, 2 r sm, ret til de midterste 3 m, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, ret til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r.
  • P 4: Ret.
  • P 5-6: (G) Gent p 3-4.

Forts indtagninger i begge sider og i midten, til der er 5 m tilbage. Luk af. Ryggen er nu færdig.

Forstykke

Firkant 1

  • P 1: Slå 71 m op.
  • P 2: Ret.
  • P 3: Ret til de midterste 3 m, 1 løst af, 2 r sm, træk den løse m over, ret pinden ud.

Forts med at tage ind i højre side, til der er 3 m tilbage, 3 r sm. Bryd ikke garnet.

Trekant 2

  • P 1: Strik 36 m op langs siden af Firkant 1.
  • P 2: Ret.
  • P 3: (K) ret til de sidste 3 m, 1 r, 2 r sm.

Gent p 2-3, til der er 2 m tilbage, 2 r sm. Træk garnet gn den sidste løkke og bryd garnet.

Trekant 3

  • P 1: Saml 36 m op langs siden af Firkant 1.
  • P 2: Ret.
  • P 3: 1 løst af, 2 r sm, ret pinden ud.

Forts, til der er 2 m tilbage, 2 r sm. Bryd ikke garnet.

Firkant 4

Saml 71 m op ml Trekant 2 og Trekant 1. Lav firkanten som de foregående firkanter.

Nu er det ene forstykke færdigt. Lav endnu et magen til.

Trekanter midt foran

Disse kan strikkes nu eller til allersidst. De samles op langs indersiden af kanten på midten af forstykkerne.

  • P 1: Saml 36 m op langs kanten i højre side.
  • P 2: Ret.
  • P 3. 1 løst af, 2 r sm, ret til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r.

Forts, til der er 2 m tilbage, 2 r sm. Træk garnet gn den sidste m og bryd det.
Gør det samme i venstre side.

Halsudskæring

Beslut dig for, hvad der er højre og venstre forstykke. Det kan afhænge af, hvordan farverne passer sammen.

  • P 1: Saml 36 m op i halskanten på det ene forstykke.
  • P 2: Ret.
  • P 3: 1 løst af, 2 r sm, ret til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r.

Forts indtagninger i de 2 sider, udelukkende på forstykket, til der er 21 m tilbage (eller 7 retriller). Slut med en retrille, hvor du ikke strikker tilbage. Sæt m på en garnrest eller maskeholder. Bryd garnet.
Gør det samme i anden side af halsudskæringen.

Sæt de 2 forstykker fast til ryggen med nåle som på billedet. Indersiden, som ses på billedet, er starten på halskanten, som bliver til bunden af kraven.

Sy forstykkerne fast til ryggen som på billedet.

Krave

Start kraven med maskerne på indersiden af maskeholderen til venstre forstykke. Det virker mærkeligt, men er nødvendigt, da vi skifter retside og vrangside, så kraven kan foldes og retsiden kommer udad. 

Saml m op i nakken fra højre side af ryggen. Forsøg at samle en m op for hver p, men det er ikke så vigtigt at få dem alle med, da du skal strikke rib, der trækker det hele sm. Strik de resterende m fra den anden maskeholder.

Nederste del af kraven

Strik 2 p rib 1 r, 1 vr. Skift garn som før.
Lav nu et knaphul i højre forstykke: 

  • Knaphulsp: 1 r, 1 vr, slå om, 2 r (eller vr) sm. Det er vigtigt at overholde ribmønstret.
  • Næste p: Strik den omslåede m ret og forts så med retstrikning. Det bliver et lille knaphul.

Øverste del af kraven

Start retstrikning således, at rets er første retp. Du kan også strikke 1 p vr, så der er en foldelinje til kraven.
Strik 5-7 cm (12-15 retriller) ret og skift garn som før. Luk af og bryd garnet. 

Skuldertrekanter

Saml 71 m op langs kanten på firkanterne på forstykket og ryggen og strik som til Trekant 1. Gør det samme med den anden skulder.

Ærmer

Ærmerne strikkes her frem og tilbage. Du kan selvfølgelig strikke dem rundt, hvis du har øvelse i at strikke på rundpind med små omgange.

  • Saml 65 m op langs forstykke, skulder og ryg. Det letteste er at tælle 5-7 retriller langs sidetrekanten og starte med at samle m op der. Find midten af skuldertrekanten og tæl halvdelen af maskerne og fjern eller tilføj det rette antal. 
  • Strik 6 retriller og tag ind i begge sider således: 1 løst af, 2 r sm, ret til de sidste 3 m, 2 r sm, 1 r.
  • Tag ind på hver 6. retrille til ønsket længde, normalt til der er ca. 45 m tilbage. Prøv jakken på for at afgøre længden af ærmerne.

© kiwirose

Hvis du ønsker en tætsiddende manchet, skal den startes ca. 5 cm før ønsket længde. Strik 2 r sm for hver 6 m. Strik 5 cm rib 1 r, 1 vr. Luk af.
Gør det samme på det andet ærme.

Færdiggørelse

Sy sidesømme og ærmesømme.
Hæft alle ender.

Om designeren

© 2015 Melody Johnson  og Fibermania. Original titel Mitered Diamond Jacket. Opskriften er kun til personlig brug, men du er velkommen til at sælge færdigstrikkede jakker. Kontakt Melody.

Original Danish translation with the written permission of the designer.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer

Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.

Spørgsmål

Der gives ikke support til indholdet af opskriften – læs mere på vores hjælpeside.

Andre henvendelser

Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

One Comment:

  1. Åh, hvor er den dog flot, var den dog bare kommet for en måned siden så ville det have været den jeg strikker til min datter til jul, men er allerede halvt igennem med en anden..
    Denne her bliver næste trøjeprojekt, hun kan nok bruge mere end en lun trøje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.