...
Hjem » Strikkeopskrifter » Stribet, vendbar hue

Stribet, vendbar hue

Dejlig hverdagshue med spiralmønster af vrangmasker og masker, der tages løst af. Den er nem at strikke. Der er størrelser både til børn og voksne. Her i halvtykt garn på pinde 4 .
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt| Pinde: 4

Af Nicole Nehrig, nerdyknitting

Størrelse

Lille barn (barn, lille voksen, stor voksen).
Hovedstørrelse: 36-41 (43-48, 51-56, 56-60) cm.
På billederne ses størrelsen til lille barn med hhv. retsiden og vrangsiden udad.

Materialer

Garn

2 farver worsted weight-garn (halvtykt), fx Cascade 220, Malabrigo Merino Worsted eller Noro Kureyon (100 % uld; ca. 200 m/100 g).
Garnforbrug ca. 20 (25, 30, 35) g af grundfarven (G) og 13 (15, 17, 19) g af kontrastfarven (K).

Anbefalet garn (Rito.dk): Hjertegarn Lima

Strikkepinde

Rundpind 4 mm.
Strømpepinde 4 mm eller lang rundpind til magic loop.
Rundpind 3½ mm til ribkanten (valgfri).

Tilbehør

Maskemarkør.
Stoppenål.

Strikkefasthed

20 m = 10 cm i glatstrikning.

Forkortelser

2 x 1 rib: 2 r, 1 vr.
G: Grundfarve.
K: Kontrastfarve.

Sådan gør du

Slå 72 (81, 93, 102) m op med G på rundpind 4 eller 3½.
Sæt en maskemarkør for at angive omgangsstart. Strik rundt herfra.
På billederne ses størrelsen til lille voksen med hhv. retsiden og vrangsiden udad.

Ribkant

Strik 10 (10, 12, 12) omg 2 x 1 rib med G.
Bemærk: På sidste omg strikker du, til der er 2 (1, 3, 2) m tilbage, 2 vr sm (1 vr, 3 vr sm, 2 vr sm) = 71 (81, 91, 101) m tilbage.
Skift til K (og rundpind 4 mm, hvis du har brugt rundpind 3 mm til ribben)

  • Startomg: (K) *9 r, 1 løst af som vr med garnet foran*. Gent fra * til *, til der er 1 m tilbage, 1 r.

Selve huen

Følg nedenstående instruktioner for disse 2 omg og skift farve ved markøren, indtil huen måler 13 (14, 15, 16½) cm fra starten.
Bemærk: Bryd ikke garnet efter hver omg, men transporter det op langs huen.

  • Omg 1: (G) *Strik K-maskerne ret og G-maskerne vrang*.
  • Omg 2: (K) *Strik til 1 m før hver vrangm, tag 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * omg ud.

Bemærk: Nu kan du begynde at se de løse m og vrangm sno sig op ad huen. Du har hele tiden 9 m mellem hver løs m og vrangm, men de bevæger sig 1 m til højre for hver 2 omg. Den første m på omg er enten en vrangm eller en løs m.

Puld

Indtagninger

Skift til strømpepinde eller magic loop, når det er nødvendigt.

  • Omg 1: (G) *Strik ret til 2 m før den løse m i G, 2 r sm, 1 vr*.
  • Omg 2: (K) *Strik ret til 1 m før hver vrangm, tag 1 løst af med garnet foran*. (Bemærk: Du tager den m løst af, som stammer fra 2 r sm på forrige omg.)
  • Sidste indtagningsomg: (G) Når der er 2 K-masker tilbage ml hver G-maske, strikker du *2 r sm, 1 vr*.

Lille barn

Slut her og gå videre til Færdiggørelse.

Alle andre str

(K) Strik vrangm ret og tag retm løst af som vr med garnet foran.
(G) 2 r sm omg ud.

Færdiggørelse

Bryd garnet med en ende på 15 cm og tråd stoppenålen med den. Træk den gennem de sidste m.
Hæft alle ender.

© selenema

Om designeren

© 2012 Nicole Nehrig, nerdyknitting. Original titel Twisted Up Reversible Striped Hat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Nicole.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.

Kommentarer
Har du kommentarer til denne opskrift, kan du bruge formularen nedenfor.
Spørgsmål
Spørgsmål til en opskrift? Spørg Strikkeglads venner på Facebook.
Andre henvendelser
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Skriv en kommentar