| Stort sjal, der er let at variere i bredde og længde. Det er ikke svært at strikke ud fra diagrammerne. Det har et klassisk hulmønster, der ligner muslingeskaller. Her strikket i 100 % uld på pinde 5½. |
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Højt | Pinde: 5½
Stort, rektangulært sjal med et mønster af muslingeskaller på langs. Det afsluttes i begge ender med et stykke drejet rib.
Færdige mål
Længde: 198 cm.
Bredde: 56 cm (blokket).
Materialer
Garn
Yoth Yarns Father (100 % uld; 201 m/100 g); farve: Blue Raspberry.
Garnforbrug: Ca. 1207 m = 6 ngl.
Se Strikkeglads forslag til erstatningsgarn her
Strikkeglad er gratis for dig, men ikke for os. Støt os, så vi kan fortsætte.
Du kan fx støtte Strikkeglad, når du bruger de forslag til erstatningsgarn, som vi udarbejder.
Hjælp os med at udarbejde garnalternativer og i øvrigt med at holde Strikkeglad.dk kørende. Indbetal et valgfrit beløb til MobilePay 8871UK – gerne mindst kr. 20.
Her er vores garnalternativ:
• Anbefalet garn (Hobbygarn.dk): Mayflower Easy Care Classic
Strikkepinde
Rundpind 5½ mm, 60 cm lang.
Tilbehør
Stoppenål.
Maskemarkører (valgfri).
Strikkefasthed
17½ m/26 p = 10 x 10 cm (Diagram A), blokket.
18 m/22 p = 10 x 10 cm (Diagram B), blokket.
Strikkefastheden er ikke afgørende.
Sådan gør du
Slå 95 m op.
Del 1
Strik Diagram A i alt 9 gange (18 p).
- Næste p: 1 løst af med garnet foran, ret pinden ud.
- Næste p: 1 løst af med garnet foran, 1 r, vr til de sidste 2 m, 2 r.
Del 2
Strik Diagram B i alt 20 gange. Det er let at tælle antallet af gentagelser ved at tælle muslingeskallerne.
Del 3
- Næste p: 1 løst af med garnet foran, ret pinden ud.
- Næste p: 1 løst af med garnet foran, 1 r, vr til de sidste 2 m, 2 r.
Strik Diagram A i alt 9 gange (18 p).
- Næste p: 1 løst af med garnet foran, ret pinden ud.
- Næste p: Luk af som ret.
Færdiggørelse

Hæft alle ender.
Blok sjalet i de rette mål. Jeg anbefaler at bruge wirer til at blokke med. (O.a.: Se fx her.)
Om designeren
© 2016 Veronika Jobe. Original titel Shells and Tide. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Veronika.
Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren. Translated with permission.



