Blåbærsjal

Smukt, trekantet sjal med rækker af små bobler, der ligner blåbær. Det vises i 3 størrelser og farver. Strikket i blandinger af uld og silke på pinde 2½ eller 3.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½, 3

Af Mia Rinde

Da jeg begyndte at drømme om et blåt sjal med små bobler, tænkte jeg straks på blåbær, og dette er resultatet.
Det er et trekantet sjal, der strikkes ovenfra og ned. Det startes med et ret enkelt mønster af små blade, fulgt af en blåbærbort med tætsiddende bobler og en kant i hulmønster. Størrelsen på sjalet kan tilpasses.

Størrelse

Blåt: 170 x 82 cm (blokket).
Hvidt: 140 x 75 cm (blokket).
Rødt: 125 x 65 cm (blokket).

Materialer

Garn

Blåt: Grignasco Merinosilk (75 % merinould, 25 % silke; 1402 m/100 g); 1 ngl.
Hvidt: JaggerSpun Zephyr Wool/Silk 2/18 (50 % merinould, 50 % silke; 576 m/57 g); 1 ngl.
Rødt: Teetee Elegant (70% uld, 30% silke; 500 m/50g); 1 ngl.

Strikkepinde

Blåt: 2½ mm.
Hvidt: 3 mm.
Rødt: 3 mm.

Boble

*1 r, lad m sidde på venstre p, slå om* x 3, 1 r*. Du har nu 7 m på højre p. På næste p bliver de strikket sm som vrang.

Diagrammer

Tegnforklaring

Startdiagram

Kantdiagram

Blåbærdiagram

Bladdiagram

Sådan gør du

Opskriften er til det blå sjal med det hvide og røde i parentes. 
Du kan strikke diagrammerne så mange gange, du ønsker.

Rødt sjal: Den røde boks er udeladt første gang, blåbærrene strikkes.

De lige pinde 2-82 er ikke med på diagrammet. De strikkes således: *3 ret, vr til de sidste 3 m, 3 ret*.

  • Slå 3 m op på en garnrest med foreløbigt opslag.
  • Strik 6 p ret (til du har 3 retriller), saml masker op fra rillerne og de første 3 m. Fjern garnresten. Du har nu 9 m.
  • P 1-18: 3 r, startdiagram, 1 r, startdiagram, 3 r.
  • P 19-38: *3 r, bladdiagram, 1 r, bladdiagram, 3 r* x 6 (2, 0).
  • P 39-56: *3 r, blåbærdiagram, 1 r, blåbærdiagram, 3 r* x 2 (2, 5).
  • P 57-83: 3 r, kantdiagram, 1 r, kantdiagram, 3 r.
  • P 84 (vrangs): Ret.
  • P 85: Luk af således: 2 r, sæt de 2 m tilbage på venstre p og strik 2 r dr sm, *1 r, sæt 2 m tilbage på venstre p og strik 2 r dr sm*. Gent fra * til *, til der er 1 m tilbage, bryd garnet og træk det gennem den sidste m.

Færdiggørelse

Læg sjalet i blød i mindst 30 minutter.
Blok det i de ønskede mål.
Hæft alle ender.

Om designeren

© Copyright Mia Rinde 2012. Original titel Fylleryd. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Mia.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse af designeren.

Se Forkortelsesliste | Se Rettelsesliste.


Kommentarer er velkomne…
Har du kommentarer til opskriften, kan du bruge formularen nedenfor. Der gives ikke support til indholdet af opskriften.
Har du henvendelser, som ikke drejer sig om opskriften, så brug venligst vores kontaktformular.

Print Friendly, PDF & Email

3 Comments:

  1. Connie Andreassen

    Er det muligt at få oplyst,h or man kan købe silkegarnet til de nye sjaler,der lige er blevet reklameret for.?????med venlig hilsen Connie Andreassen

    • Marianne Holmen

      Det ved jeg ikke, men der er jo et link i opskriften, hvor der står: I tvivl om garn – spørg Rito.
      Ellers må du prøve at google det. Eller bruge noget andet garn.
      Mh Marianne

    • Jeg vil tro, at Alpakka Silke fra Sandnes eller Llama Silk fra Järbo kan bruges.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.