Om Strikkeglad.dk

 

Hvad finder du på Strikkeglad.dk?

Strikkeglad.dk er det sted, du besøger for at finde gratis, oversatte strikkeopskrifter og strikkevideoer, information om strikkebegreber og teknikker samt en forkortelsesliste.

Strikkeglad.dk er også din genvej til at følge med i spændende strik fra hele verden. Her finder du nogle af de bedste opskrifter fra store internationale strikkesites (især Knitty og Ravelry), oversat til dansk og nemme at gå til. Vi har udelukkende valgt opskrifter, der i forvejen ligger gratis på nettet, og der er søgt tilladelse hos designerne til at oversætte og poste hver enkelt opskrift. 

Strikkeglad.dk kan give dig masser af inspiration til at strikke. På forsiden finder du de sidste nye opskrifter samt de mest populære. Gå på opdagelse i dem. Der kommer hele tiden nye til.

Aktive brugere

Vi håber også, at brugerne vil bidrage aktivt til ved at

  • kommentere
  • stille spørgsmål
  • poste billeder af dine strikkede produkter
  • give tips og ideer til andre.

Hvad sker der fremover?

I den nærmeste fremtid bliver Strikkeglad.dk udbygget med flere tekniske muligheder, ligesom der kommer oplysninger om andre ting, der rører sig inden for strikkeverdenen. Hold øje med siden!

På Strikkeglad.dk er alt gratis. Der er ingen gebyrer og ingen priser. Alle opskrifter er lige til at bruge og kan printes ud fra siden.

Sitet er lavet i WordPress med temaet Suffusion og en række plugins. Det er skabt i dialog med brugerne. Forslag til nye funktioner modtages gerne.

* * *

Marianne HolmenStrikkeeksperten

Den strikkeglade ekspert er Marianne Holmen. Hun har oversat alle opskrifter og skrevet al strikkefaglig tekst. Læs mere om hende på marianneholmen.dk.

Hendes baggrund er en cand.mag.-uddannelse i engelsk og dansk samt mange års strikkeerfaring.

Hun har i mange år arbejdet som forfatter, oversætter, manuskriptredaktør og korrekturlæser.