Fair Isle-vest

Mønsterstrikket vest, der er ret nem at lave, da den er uden “rigtige” ærmer. Her strikket i ren uld, men mange garnkvaliteter kan bruges. Strikket på rundpind, så du undgår mønsterstrikning på vrangpinde. Pind 3½. 
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 3½

Af Miss Buttons

Størrelse

Svarer ca. til str 42.

Mål

 Overvidde 100-105 cm.

Materialer

Garn

Jeg brugte Shetland DK fra Highfield Textiles (100 % uld; 179 m/100 g). Farverne er naturlige “fårefarver” og bleges aldrig.
Garnforbrug:  White 200 g, Fawn 200 g, Moorit 100 g, Grey 100 g og Black 100 g.

Strikkepinde

  • Rundpind 3½ mm, 100 cm.
  • Rundpind 3½ mm, 40 cm.

Tilbehør

  • Maskemarkører eller garnrester.
  • Saks.
  • Stoppenål.

Strikkefasthed

22 m/26 p = 10 x 10 cm.

Mønsterdiagram

Se diagrammet til højre.

Sådan gør du

Krop

Slå 168 m op på 3½ mm rundpind med farven Fawn (brun). Sørg for at have en lang ende, som skal bruges til kanten.

Strik rundt herfra. Pas på ikke at dreje maskerne.
Strik 3 omg ret.

  • Næste omg: *2 r sm, slå om*. Gent fra * til *  omg ud.

Strik yderligere 7 omg ret.
Sæt markør.

  • Næste 54 omg: Mønster.

Bærestykke

  • Næste omg (lige før en ensfarvet omg i hvid):  Strik 74 m ret. Luk af for 10 m. Strik 74 m. Luk af for yderligere 10 m.
    (De aflukkede områder bliver til armhullerne.)
  • Næste omg er en ensfarvet, hvid omg. Strik 74 m, slå 82 m op, strik 74, slå 84 op.
  • Næste omg: Start ved m 6 i mønstret og forts med at strikke i mønster til og med omg 71.

Indtagninger 1

Omg 72 er en ensfarvet omg i brun.

  • Forts med *3 r, 2 r sm*. Gent fra * til * omg ud.
  • Forts i mønster til og med omg 91.
    Nu betyder det ikke så meget, hvor du starter, da indtagninger alligevel får mønstret til at forskyde sig.

Indtagninger 2

Omg 92 er en ensfarvet omg i hvid.

  • Forts med *2 r, 2 r sm*.
  • Forts i mønster til  og med omg 96.

Indtagninger 3

Omg 97 er en ensfarvet omg i brun.

  • Forts med *1 r, 2 r sm*.
  • Start med mønstrets omg 1 og strik 3 omg.

Halsudskæring

  • Skift til hvid og forts med 5 omg rib 1 r, 1 vr.
  • Luk af i mønster.

Ribkant på ærmer

Ved ærmehullerne samler du 60 m op med hvidt.

  • Strik 5 p rib 1 r, 1 vr. Luk af i mønster.

Færdiggørelse

  • Buk den nederste kant, så omg med huller er forneden. Sy den fast med den lange garnende.
  • Hæft alle ender. Luk evt. huller rundt om ærmegabene for at forstærke dem.

Om designeren

© 2016 Miss Buttons. Original titel Lady’s Fair Isle Vest. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Miss Buttons på Ravelry eller på hendes hjemmeside .

Oversat af Marianne Holmen efter tilladelse fra designeren.

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *