Vendbar bordskåner

Denne bordskåner i vævestrik (linnedstrik) er en nem lille gave til værtinden. Strik en stak af dem, evt. i forskellige farver. Godt projekt til at få brugt garnrester! Evt. kan de strikkes større, fx 40 x 30 cm, og bruges som dækkeservietter.
Sværhedsgrad: Nem | Tidsforbrug: Lavt | Pinde: 2½, 3 

reversible-1Af Annmarie Aquino

Denne bordskåner strikkes i linnedstrik, som er en slags vævestrik. Resultatet er en bordskåner, der ligger fladt og er pæn på begge sider. Hvis du bruger tynde pinde, får du en tæt struktur, der næsten ser vævet ud. Tykkere pinde giver en løsere strikning, der dog stadig er tæt nok.

Strikkefastheden er ikke så vigtig, medmindre du strikker et helt sæt bordskånere, som skal være ens.

Du kan slå op og lukke af, som du har lyst, men jeg anbefaler dog at gøre det lidt strammere, end du plejer, fordi det giver en pænere kant.

Masker tages løst af som vrang undtagen den første maske på p 2, som tages løst af som ret.

Størrelse

10 x 10 cm – eller en hvilken som helst størrelse, du ønsker.

Materialer

Garn

30-40 m fingering weight-garn, gerne farveskiftegarn.

Strikkepinde

2½ eller 3 mm pinde.

Tilbehør

Stoppenål.

Strikkefasthed           

40 m/84 p = 10 x 10 m på pinde 2½.
32 m/60 p = 10 x 10 m på pinde 3.

Mønster

(Maskeantallet skal være deleligt med 2)

  • P 1 (vrangs): Tag 1 løst af med garnet foran, *1 vr, tag 1 løst af med garnet bagved*. Gent fra * til * til sidste m, 1 vr.
  • P 2 (rets): Tag 1 løst af med garnet bagved, * 1 r, tag 1 løst af med garnet foran*. Gent fra * til * til sidste m, 1 r.

Sådan gør du

  • Slå 40 (pinde 2½) eller 36 (pinde 3) m op.
  • Strik p 1-2 af mønstret i alt 42 gange (84 p på pinde 2½) eller 30 gange (60 p på pinde 3) – eller så mange gange, du ønsker.
  • Strik 1 p ret.
  • Luk af i ret.

Færdiggørelse

Gennemvæd bordskåneren og lad den tørre fladt. Træk den i de rette mål (10 x 10 cm).
Brug stoppenålen til at hæfte enderne.

Om designerenreversible-2

© 2010 Annmarie Aquino, theriverknitter. Original titel Reversible Mug Mat. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Annmarie.

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse fra designeren.

Print Friendly

3 Comments:

  1. Grethe Møller Olesen

    Bordskåneren ser rigtig fin ud.
    Men øhhh.. hvad betyder fingering weight-garn??

    • Det har jeg fået flere spørgsmål om. Der findes jo ikke danske betegnelser for garntykkelser. Man er nødt til at se på løbelængde, pindestørrelse og strikkefasthed. Fingering weight er ret tyndt garn. Spørg i en garnbutik – de ved det alle.
      Her på strikkeglad.dk er der en artikel om de forskellige garntyper under Leksikon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *