Monkey

Sokker i et spændende og smukt mønster, specielt i farveskiftegarn. Men de er også flotte i ensfarvet og er faktisk ikke så svære at strikke. De kan strikkes i mange garntyper, men opskriften er lavet til tyndt strømpegarn.
Sværhedsgrad: Mellem | Tidsforbrug: Mellem | Pinde: 2½

monkey

Af Cookie

Jeg ville gerne kunne sige, at jeg strikkede disse sokker, fordi jeg var inspireret af faldende blade eller vinklerne mellem grenene på træerne. Men den egentlige drivkraft var AFHÆNGIGHED. Jeg kunne kun få dem ud af hovedet ved at strikke dem.  

Det var meget enkelt. Jeg gennemrodede mit garnlager og fandt noget håndfarvet garn fra Canada, hvor mange af mine bedste garntyper kommer fra. Jeg tænkte over former og vinkler, der ville virke godt med farveskiftene, og før jeg vidste af det – efter nogle ugers optrævling og gentagne forsøg (fire gange!) – havde jeg en sok.

Størrelse

Medium kvindestørrelse

Færdige mål

  • Omkreds: 20 cm, ustrakt
  • Længde: Det bestemmer du

Materialer

Garn

Shelridge Farm Soft Touch Ultra Fingering Weight strømpegarn (100 % superwash merino; 177m pr. 50 g ngl). Farve: Handpainted; 2 ngl.

Strikkepinde

2½ mm strømpepinde

Tilbehør

  • Maskemarkør, der kan åbnes, eller sikkerhedsnål
  • Stoppenål

Strikkefasthed

32 m/48 p = 10 cm i glatstrikning og hulmønster

Bemærk

Hulmønster

(Strikket på rundp med et masketal, der er deleligt m 16):

  • Omg 1: Ret
  • Omg 2: *4 vr, 8 r, 4 vr* pinden ud
  • Omg 3: *3 vr, 2 r sm, 3 r, slå 2 om, 3 r, 2 r dr sm, 3 vr* pinden ud
  • Omg 4: *3 vr, 5 r, 1 dr r, 4 r, 3 vr* pinden ud
  • Omg 5: *2 vr, 2 r sm, 3 r, slå om, 2 r, slå om, 3 r, 2 r dr sm, 2 vr* pinden ud
  • Omg 6: *2 vr, 12 r, 2 vr* pinden ud
  • Omg 7: *1 vr, 2 r sm, 3 r, slå om, 4 r, slå om, 3 r, 2 r dr sm, 1 vr* pinden ud
  • Omg 8: *1 vr, 14 r, 1 vr* pinden ud
  • Omg 9: *2 r sm, 3 r, slå om, 6 r, slå om, 3 r, 2 r dr sm* pinden ud
  • Omg 10: Ret
  • Omg 11: Ret
  • Gent omg 1-11.

Drejet rib

(Strikket på rundp med et lige antal masker):

  • Omg 1: *1 dr ret, 1 vr* pinden ud
  • Gent denne omg.

Blokning

Information om blokning kan findes her og her.

Sammenstrikning (maskesting)

Instruktioner kan findes her.

Diagram
monkey-tabel

Sådan gør du

monkey-2Ribkant

Slå 64 m op. Fordel dem jævnt på pindene (16 på hver p) og strik rundt. Pas på ikke at dreje pindene. Efter nogle omg kan du sætte en maskemarkør eller sikkerhedsnål for at angive omgangens begyndelse.
Strik drejet rib, til arbejdet måler 2½ cm.

Ben

Strik omg 1-11 af hulmønstret 6 gange.

Hælflap

  • 1. startomg: 16 r, vend arb, så vrangs vender mod dig.
  • 2. startomg: *1 løst af, 31 vr* på 1 pind. Flappen strikkes frem og tilbage på disse 32 m; de sidste 32 m sidder på en hjælpep til vristen.
  • Omg 1 (rets): 1 løst af, 31 r.
  • Omg 2 (vrangs): 1 løst af, 31 vr.
  • Gent disse 2 p yderligere 14 gange. Der er nu 15 m, der er taget løst af, langs siderne af flappen.

Bemærk: Hvis du har en høj vrist, skal du måske have en længere hælflap for at give højde til sokkens fod. I så fald må du lave nogle flere indtagningsrunder i hælkilen.

Venderækker

  • Omg 1 (rets): 17 r, 2 dr r sm, 1 r, vend
  • Omg 2 (vrangs): 1 løst af, 3 vr, 2 vr sm, 1 vr, vend
  • Omg 3 (rets): 1 løst af, 4 r, 2 r dr sm, 1 r, vend
  • Omg 4 (vrangs): 1 løst af, 5 vr, 2 vr sm, 1 vr, vend
  • Omg 5 (rets): 1 løst af, 6 r, 2 r dr sm, 1 r, vend
  • Omg 6 (vrangs): 1 løst af, 7 vr, 2 vr sm, 1 vr, vend
  • Omg 7 (rets): 1 løst af, 8 r, 2 r dr sm, 1 r, vend
  • Omg 8 (vrangs): 1 løst af, 9 vr, 2 vr sm, 1 vr, vend
  • Omg 9 (rets): 1 løst af, 10 r, 2 r dr sm, 1 r, vend
  • Omg 10 (vrangs): 1 løst af, 11 vr, 2 vr sm, 1 vr, vend
  • Omg 11 (rets): 1 løst af, 12 r, 2 r dr sm, 1 r, vend
  • Omg 12 (vrangs): 1 løst af, 13 vr, 2 vr sm, 1 vr, vend
  • Omg 13 (rets): 1 løst af, 14 r, 2 r dr sm, 1 r, vend
  • Omg 14 (vrangs): 1 løst af, 15 vr, 2 vr sm, 1 vr, vend (= 18 m)
  • Omg 15 (rets): 9 r. Forts med hælkile.

Hælkile

Garnet er nu ved midten af hælen. Dette sted er startpunktet for kile, fod og tå. Når du strikker omg 1 af kilen, bliver pindene kaldt pind 1, pind 2 osv. Disse betegnelser beholder de hele vejen.

  • Omg 1: Med pind 1 strikker du de sidste 9 m af hælflappen, samler op og strikker 15 m langs med flappens sidekant (1 m i hver m, der er taget løst af) og 1 m ml toppen af hælflappen og de vristmasker, der er på hjælpep.; med pinde 2 og 3 strikkes de 32 vristmasker (omg 1 af hulmønstret); med pind 4 samles 1 m op ml vristmaskerne og toppen af flappen og strikkes; 15 m samles op og strikkes langs med sidekanten af flappen; strik de sidste 9 m af flappen. = 82 m: 25 m på pinde 1 og 4, 16 m på pinde 2 og 3.
  • Omg 2: 9 r, 14 dr r, 2 r sm; strik omg 2 af mønstret m maskerne på pinde 2 og 3; 2 r dr sm, 14 dr r, 9 r.
  • Omg 3: Strik r til enden af pind 1; strik den næste mønsterpind på pinde 2 og 3; strik r til enden af pind 4.
  • Omg 4: Strik r til de sidste 2 m på pind 1, 2 r sm; strik den næste omg mønster på pinde 2 og 3; 2 r dr sm, strik r til enden af pind 4.
  • Gent omg 3 og 4 yderligere 7 gange = 64 m, 16 på hver pind.

Fod

Forts i mønster således: Strik maskerne på pind 1 og 4 i glatstrikning og maskerne på pind 2 og 3 i hulmønster, indtil arbejdet måler ca. 4 cm mindre end den ønskede længde. Slut med p 1, 10 eller 11 i hulmønstret.

  • 1 omg r.

Indtagningsomg:

  • R til de sidste 3 m på pind 1, 2 r sm, 1 r
  • 1 r, 2 r dr sm, r til enden af pind 2
  • Ret til de sidste 3 m på pind 3, 2 r sm, 1 r
  • 1 r, 2 r dr sm, r til enden af pind 4.
  • Gent disse 2 omg yderligere 8 gange = 28 m tilbage.
  • Strik til enden af pind 1 med maskerne på pind 4.
  • Sæt maskerne fra pind 2 over på pind 3.
  • Strik maskerne på pind 3 og 4 sm m maskesting.

monkey-designerFærdiggørelse

Hæft alle ender og blok sokkerne.

Om designeren

Opskrift og fotos © 2006 Cookie A. Postet i Knitty vinter 2006. Oprindelig titel Monkey. Kun til personlig brug. Hverken opskrift eller færdigstrikket produkt må videresælges. Kontakt Cookie

Oversat af Marianne Holmen med tilladelse fra designeren.

Print Friendly

2 Comments:

  1. Strømper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *